Novo og medicinalgiganter satser 400 millioner på dansk kræfteventyr
Fire forskere fra Aarhus står bag en teknologi, der skal få kroppens eget immunforsvar til at angribe kræftceller. Nu har en international investorkreds skudt 60 millioner dollar i selskabet. Men den første patient må vente til 2028.

Yuri Shkoda / Pexels
Hvad sker der?
- Commit Biologics har afsluttet en finansieringsrunde på 60 millioner dollar.
- Novo Holdings, AbbVie Ventures og M Ventures er blandt investorerne.
- Teknologien skal aktivere en ny del af kroppens immunforsvar.
- Første patient forventes behandlet i begyndelsen af 2028.
Fire forskere fra Aarhus Universitet har fået nogle af verdens tunge medicinalinvestorer til at åbne pengekassen.
Det danske biotekselskab Commit Biologics har afsluttet en finansieringsrunde på 60 millioner dollar. Det svarer til godt 400 millioner kroner. Blandt investorerne er Novo Holdings, amerikanske AbbVie Ventures og tyske M Ventures. Den belgiske investeringskoncern Ackermans & van Haaren leder runden.
Det fremgår af selskabets finansieringsmeddelelse fra 17. november. Pengene skal bringe selskabets første lægemiddelkandidat tættere på kliniske forsøg. Ambitionen er at udvikle en ny type behandling, der får kroppens eget immunforsvar til at angribe syge celler.
Vil tænde for en overset del
Commit har udviklet en teknologi, der hedder BiCE. Den skal udnytte komplementsystemet, en del af kroppens medfødte immunforsvar, som består af proteiner, der hjælper med at genkende og bekæmpe syge celler.
Teknologien bygger på specialdesignede antistoffer, der både kan finde en bestemt celle og aktivere et protein fra komplementsystemet. På den måde skal immunforsvaret sættes ind mod netop den celle, som behandlingen er rettet mod.
Det særlige er, at metoden ikke er afhængig af T-celler. Det kan potentielt åbne en ny vej til behandling af sygdomme, hvor eksisterende immunterapier ikke slår til. Men teknologien er endnu ikke afprøvet på mennesker.
Fra Aarhus til medicinalindustrien
Bag opfindelsen står Dennis V. Pedersen, Nick S. Laursen, Mikael Winkler og Heidi Gytz Olesen. De fire forskere har arbejdet med komplementsystemet ved Aarhus Universitet, hvor forskningen har dannet grundlag for virksomhedens teknologi.
Forskningsarbejdet er blandt andet beskrevet i en videnskabelig artikel i The Journal of Immunology om bispecifikke antistoffer, der kan aktivere komplementsystemet mod udvalgte celler.
Commit er siden blevet en selvstændig virksomhed med internationale investorer. Selskabet ledes i dag af Thomas L. F. Montgomery Andresen, der tidligere har været involveret i flere biotekselskaber.
Første patient må vente til 2028
Den første lægemiddelkandidat hedder COM002. Den skal i første omgang undersøges mod tilbagevendende eller behandlingsresistent non-Hodgkin-lymfom, en kræftform, der rammer lymfesystemet.
Commit offentliggjorde allerede i november 2025 resultater fra prækliniske forsøg med ikke-menneskelige primater. Selskabet oplyser, at en kandidat fra teknologiplatformen har ført til en markant reduktion af bestemte immunceller.
Det er lovende resultater, men forsøg med dyr dokumenterer ikke, at behandlingen virker hos mennesker. Ifølge selskabets meddelelse fra 12. november er forberedelserne til de første kliniske forsøg i gang. Den første patient forventes behandlet i begyndelsen af 2028.
En dyr vej fra forskning til forretning
Der er langt fra en lovende opfindelse på et laboratorium til et godkendt lægemiddel. Det kræver omfattende forsøg, myndighedsgodkendelser og store investeringer.
Det afspejles allerede i selskabets økonomi. Det seneste offentliggjorte årsregnskab for 2025 viser ingen omsætning og et driftsunderskud på 39,5 millioner kroner. Commit er dermed fortsat en forskningsvirksomhed, der er afhængig af investorkapital for at finansiere udviklingen.
De nye penge skal også bringe et andet udviklingsprogram videre mod klinisk afprøvning og udvide selskabets pipeline inden for kræft og autoimmune sygdomme.
For investorerne er potentialet stort. Men den afgørende prøve ligger stadig forude: Om forskningen fra Aarhus kan omsættes til en behandling, der virker på mennesker – og siden blive en international medicinalforretning.
Novo og medicinalgiganter satser 400 millioner på dansk kræfteventyr
Fire forskere fra Aarhus står bag en teknologi, der skal få kroppens eget immunforsvar til at angribe kræftceller. Nu har en international investorkreds skudt 60 millioner dollar i selskabet. Men den første patient må vente til 2028.

Yuri Shkoda / Pexels
Hvad sker der?
- Commit Biologics har afsluttet en finansieringsrunde på 60 millioner dollar.
- Novo Holdings, AbbVie Ventures og M Ventures er blandt investorerne.
- Teknologien skal aktivere en ny del af kroppens immunforsvar.
- Første patient forventes behandlet i begyndelsen af 2028.
Fire forskere fra Aarhus Universitet har fået nogle af verdens tunge medicinalinvestorer til at åbne pengekassen.
Det danske biotekselskab Commit Biologics har afsluttet en finansieringsrunde på 60 millioner dollar. Det svarer til godt 400 millioner kroner. Blandt investorerne er Novo Holdings, amerikanske AbbVie Ventures og tyske M Ventures. Den belgiske investeringskoncern Ackermans & van Haaren leder runden.
Det fremgår af selskabets finansieringsmeddelelse fra 17. november. Pengene skal bringe selskabets første lægemiddelkandidat tættere på kliniske forsøg. Ambitionen er at udvikle en ny type behandling, der får kroppens eget immunforsvar til at angribe syge celler.
Vil tænde for en overset del
Commit har udviklet en teknologi, der hedder BiCE. Den skal udnytte komplementsystemet, en del af kroppens medfødte immunforsvar, som består af proteiner, der hjælper med at genkende og bekæmpe syge celler.
Teknologien bygger på specialdesignede antistoffer, der både kan finde en bestemt celle og aktivere et protein fra komplementsystemet. På den måde skal immunforsvaret sættes ind mod netop den celle, som behandlingen er rettet mod.
Det særlige er, at metoden ikke er afhængig af T-celler. Det kan potentielt åbne en ny vej til behandling af sygdomme, hvor eksisterende immunterapier ikke slår til. Men teknologien er endnu ikke afprøvet på mennesker.
Fra Aarhus til medicinalindustrien
Bag opfindelsen står Dennis V. Pedersen, Nick S. Laursen, Mikael Winkler og Heidi Gytz Olesen. De fire forskere har arbejdet med komplementsystemet ved Aarhus Universitet, hvor forskningen har dannet grundlag for virksomhedens teknologi.
Forskningsarbejdet er blandt andet beskrevet i en videnskabelig artikel i The Journal of Immunology om bispecifikke antistoffer, der kan aktivere komplementsystemet mod udvalgte celler.
Commit er siden blevet en selvstændig virksomhed med internationale investorer. Selskabet ledes i dag af Thomas L. F. Montgomery Andresen, der tidligere har været involveret i flere biotekselskaber.
Første patient må vente til 2028
Den første lægemiddelkandidat hedder COM002. Den skal i første omgang undersøges mod tilbagevendende eller behandlingsresistent non-Hodgkin-lymfom, en kræftform, der rammer lymfesystemet.
Commit offentliggjorde allerede i november 2025 resultater fra prækliniske forsøg med ikke-menneskelige primater. Selskabet oplyser, at en kandidat fra teknologiplatformen har ført til en markant reduktion af bestemte immunceller.
Det er lovende resultater, men forsøg med dyr dokumenterer ikke, at behandlingen virker hos mennesker. Ifølge selskabets meddelelse fra 12. november er forberedelserne til de første kliniske forsøg i gang. Den første patient forventes behandlet i begyndelsen af 2028.
En dyr vej fra forskning til forretning
Der er langt fra en lovende opfindelse på et laboratorium til et godkendt lægemiddel. Det kræver omfattende forsøg, myndighedsgodkendelser og store investeringer.
Det afspejles allerede i selskabets økonomi. Det seneste offentliggjorte årsregnskab for 2025 viser ingen omsætning og et driftsunderskud på 39,5 millioner kroner. Commit er dermed fortsat en forskningsvirksomhed, der er afhængig af investorkapital for at finansiere udviklingen.
De nye penge skal også bringe et andet udviklingsprogram videre mod klinisk afprøvning og udvide selskabets pipeline inden for kræft og autoimmune sygdomme.
For investorerne er potentialet stort. Men den afgørende prøve ligger stadig forude: Om forskningen fra Aarhus kan omsættes til en behandling, der virker på mennesker – og siden blive en international medicinalforretning.