Rapport: Volden kommer før ideologien
Unge kan blive draget ind i ekstremistiske netmiljøer af vold, status og fællesskab. Et europæisk ekspertpanel advarer om, at forebyggelsen skal følge med et forandret trusselsbillede.
Engin Akyurt / Pexels
Det er ikke altid en politisk overbevisning eller religiøs ideologi, der først trækker unge ind i ekstremistiske miljøer. Fascinationen af vold kan være selve indgangen.
Det beskriver et nyt konklusionspapir fra EU’s videnscenter for forebyggelse af radikalisering. Her peger eksperter på et internetmiljø, hvor unge kan søge identitet, anerkendelse og tilhørsforhold gennem ekstrem vold – og blande brudstykker af forskellige ideologier.
Rapporten samler drøftelserne fra et møde med 34 deltagere på Malta den 9.–10. september 2026. Fokus var unge i fængsel og unge, der afsoner uden for fængslerne, men analysen beskriver også det bredere digitale miljø omkring dem.
Jihadistiske, højreekstremistiske, venstreekstremistiske og etnonationalistiske fortællinger er fortsat til stede. Samtidig fremhæver rapporten miljøer, hvor volden bliver et mål i sig selv frem for et middel til at opnå en bestemt samfundsforandring.
Her kan grænseoverskridelse, grusomhed og ønsket om at blive berygtet fylde mere end en sammenhængende lære. Rapporten nævner blandt andet netværkene »764« og »Com«, som udnytter sårbare unge gennem tvang og manipulation til selvskade, overgreb og vold.
Gamingmiljøer, sociale medier og private chatrum indgår i det landskab, eksperterne beskriver. Volden kan blive et fælles sprog mellem personer, hvis ideologiske forestillinger ellers ikke hænger sammen.
Det udfordrer en forebyggelse, som især er indrettet på at finde kendte grupper og tydelige ideologier. Ifølge rapporten er mange redskaber stadig rettet mod voksne og kun delvist tilpasset unges alder, familie og uddannelse.
Eksperternes hovedbudskab er, at mindreårige ikke er små udgaver af voksne. Deres søgen efter mening, identitet og fællesskab skal indgå i både vurderingen af dem og hjælpen til dem.
Rapporten understreger samtidig, at eksponering for ekstremistisk indhold ikke er det samme som radikalisering. Betroede voksne, venner, rådgivning og familiestøtte kan skabe muligheder for at bryde udviklingen undervejs.
Anbefalingerne skal bidrage til EU’s kommende værktøjskasse mod radikalisering af mindreårige. De er ekspertpanelets forslag til det videre arbejde og er ikke i sig selv nye lovkrav.
Rapporten bygger på ekspertoplæg og drøftelser. Det fremlægger ikke en selvstændig statistisk opgørelse over, hvor mange unge der følger de beskrevne veje ind i ekstremismen.
Rapport: Volden kommer før ideologien
Unge kan blive draget ind i ekstremistiske netmiljøer af vold, status og fællesskab. Et europæisk ekspertpanel advarer om, at forebyggelsen skal følge med et forandret trusselsbillede.
Engin Akyurt / Pexels
Det er ikke altid en politisk overbevisning eller religiøs ideologi, der først trækker unge ind i ekstremistiske miljøer. Fascinationen af vold kan være selve indgangen.
Det beskriver et nyt konklusionspapir fra EU’s videnscenter for forebyggelse af radikalisering. Her peger eksperter på et internetmiljø, hvor unge kan søge identitet, anerkendelse og tilhørsforhold gennem ekstrem vold – og blande brudstykker af forskellige ideologier.
Rapporten samler drøftelserne fra et møde med 34 deltagere på Malta den 9.–10. september 2026. Fokus var unge i fængsel og unge, der afsoner uden for fængslerne, men analysen beskriver også det bredere digitale miljø omkring dem.
Jihadistiske, højreekstremistiske, venstreekstremistiske og etnonationalistiske fortællinger er fortsat til stede. Samtidig fremhæver rapporten miljøer, hvor volden bliver et mål i sig selv frem for et middel til at opnå en bestemt samfundsforandring.
Her kan grænseoverskridelse, grusomhed og ønsket om at blive berygtet fylde mere end en sammenhængende lære. Rapporten nævner blandt andet netværkene »764« og »Com«, som udnytter sårbare unge gennem tvang og manipulation til selvskade, overgreb og vold.
Gamingmiljøer, sociale medier og private chatrum indgår i det landskab, eksperterne beskriver. Volden kan blive et fælles sprog mellem personer, hvis ideologiske forestillinger ellers ikke hænger sammen.
Det udfordrer en forebyggelse, som især er indrettet på at finde kendte grupper og tydelige ideologier. Ifølge rapporten er mange redskaber stadig rettet mod voksne og kun delvist tilpasset unges alder, familie og uddannelse.
Eksperternes hovedbudskab er, at mindreårige ikke er små udgaver af voksne. Deres søgen efter mening, identitet og fællesskab skal indgå i både vurderingen af dem og hjælpen til dem.
Rapporten understreger samtidig, at eksponering for ekstremistisk indhold ikke er det samme som radikalisering. Betroede voksne, venner, rådgivning og familiestøtte kan skabe muligheder for at bryde udviklingen undervejs.
Anbefalingerne skal bidrage til EU’s kommende værktøjskasse mod radikalisering af mindreårige. De er ekspertpanelets forslag til det videre arbejde og er ikke i sig selv nye lovkrav.
Rapporten bygger på ekspertoplæg og drøftelser. Det fremlægger ikke en selvstændig statistisk opgørelse over, hvor mange unge der følger de beskrevne veje ind i ekstremismen.