Oliegiganter vil bruge 260 milliarder kroner på at slippe uden om Hormuz
Verdens vigtigste oliepassage er blevet en økonomisk fælde. Nu undersøger Golfstaterne nye rørledninger, der skal gøre dem mindre afhængige af Hormuzstrædet. Men ifølge Det Internationale Energiagentur er der en afgørende svaghed ved milliardplanen.

MODIS Land Rapid Response Team, NASA GSFC / Wikimedia Commons, Public domain
Hvad sker der?
- Før krisen gik 80 procent af olien og næsten 90 procent af den flydende naturgas gennem Hormuz til Asien.
- Nye olierørledninger kan koste omkring 40 milliarder dollar.
- Ruterne kan øge transportomkostningen med cirka to dollar pr. tønde.
- Naturgassen har ikke tilsvarende alternative eksportveje.
Verdens olieproducenter er ved at tegne et nyt kort over Mellemøsten.
I årtier har Hormuzstrædet været en af verdens vigtigste transportveje for olie og naturgas. Men krigen med Iran har vist, hvor sårbar den globale energiforsyning er, når så meget afhænger af én smal passage.
Nu kan svaret blive nye rørledninger til omkring 40 milliarder dollar – svarende til omtrent 260 milliarder kroner ved en dollarkurs på 6,50 kroner.
Det fremgår af Det Internationale Energiagenturs (IEA) nye rapport World Energy Outlook 2026.
Men selv milliardinvesteringerne kan ikke fjerne risikoen.
Asien er den store taber
Før krisen gik omkring 80 procent af olien og næsten 90 procent af den flydende naturgas, LNG, gennem Hormuzstrædet til asiatiske markeder.
Kina, Indien, Japan og Sydkorea er blandt de store aftagere.
Ifølge IEA passerede næsten 20 millioner tønder olie dagligt gennem strædet i 2025. Det svarer til omkring en fjerdedel af verdens søbårne oliehandel.
Krisen har derfor ramt Asien særligt hårdt. Men konsekvenserne mærkes også i Europa, fordi olie og naturgas handles på internationale markeder.
Nye rørledninger til milliarder
Saudi-Arabien har allerede en rørledning, der transporterer olie tværs gennem landet til havnen Yanbu ved Det Røde Hav.
De Forenede Arabiske Emirater har en forbindelse til Fujairah ved Omanbugten.
Begge ruter gør det muligt at eksportere olie uden at sejle gennem Hormuz.
Men kapaciteten er begrænset.
IEA vurderer, at nye projekter under opførelse eller overvejelse kan tilføje omkring syv millioner tønder dagligt i alternativ transportkapacitet.
Regningen anslås til 40 milliarder dollar. Samtidig kan den ekstra infrastruktur øge omkostningen med omkring to dollar pr. eksporteret tønde.
I et vidtgående scenarie kan behovet for at transportere olie gennem Hormuz falde til blot to millioner tønder dagligt i 2035.
Det kræver dog både, at projekterne gennemføres, at olieproduktionen stiger andre steder i verden, og at efterspørgslen udvikler sig som forudsat.
Naturgassen er fanget
For naturgassen er problemet større.
Qatar og De Forenede Arabiske Emirater står tilsammen for næsten en femtedel af verdens LNG-handel, og deres eksport er stærkt afhængig af Hormuz.
Ifølge IEA findes der ingen praktisk alternativ eksportvej, der kan erstatte disse LNG-forsendelser.
Dermed kan nye olierørledninger ikke løse hele energikrisen.
Og selv olien er ikke nødvendigvis sikker.
Alternative havne og rørledninger kan også blive ramt af angreb, sabotage eller nye konflikter.
Det er milliardplanens paradoks: Olieproducenterne kan bygge sig uden om Hormuzstrædet, men ikke uden om Mellemøstens sikkerhedsproblemer.
Oliegiganter vil bruge 260 milliarder kroner på at slippe uden om Hormuz
Verdens vigtigste oliepassage er blevet en økonomisk fælde. Nu undersøger Golfstaterne nye rørledninger, der skal gøre dem mindre afhængige af Hormuzstrædet. Men ifølge Det Internationale Energiagentur er der en afgørende svaghed ved milliardplanen.

MODIS Land Rapid Response Team, NASA GSFC / Wikimedia Commons, Public domain
Hvad sker der?
- Før krisen gik 80 procent af olien og næsten 90 procent af den flydende naturgas gennem Hormuz til Asien.
- Nye olierørledninger kan koste omkring 40 milliarder dollar.
- Ruterne kan øge transportomkostningen med cirka to dollar pr. tønde.
- Naturgassen har ikke tilsvarende alternative eksportveje.
Verdens olieproducenter er ved at tegne et nyt kort over Mellemøsten.
I årtier har Hormuzstrædet været en af verdens vigtigste transportveje for olie og naturgas. Men krigen med Iran har vist, hvor sårbar den globale energiforsyning er, når så meget afhænger af én smal passage.
Nu kan svaret blive nye rørledninger til omkring 40 milliarder dollar – svarende til omtrent 260 milliarder kroner ved en dollarkurs på 6,50 kroner.
Det fremgår af Det Internationale Energiagenturs (IEA) nye rapport World Energy Outlook 2026.
Men selv milliardinvesteringerne kan ikke fjerne risikoen.
Asien er den store taber
Før krisen gik omkring 80 procent af olien og næsten 90 procent af den flydende naturgas, LNG, gennem Hormuzstrædet til asiatiske markeder.
Kina, Indien, Japan og Sydkorea er blandt de store aftagere.
Ifølge IEA passerede næsten 20 millioner tønder olie dagligt gennem strædet i 2025. Det svarer til omkring en fjerdedel af verdens søbårne oliehandel.
Krisen har derfor ramt Asien særligt hårdt. Men konsekvenserne mærkes også i Europa, fordi olie og naturgas handles på internationale markeder.
Nye rørledninger til milliarder
Saudi-Arabien har allerede en rørledning, der transporterer olie tværs gennem landet til havnen Yanbu ved Det Røde Hav.
De Forenede Arabiske Emirater har en forbindelse til Fujairah ved Omanbugten.
Begge ruter gør det muligt at eksportere olie uden at sejle gennem Hormuz.
Men kapaciteten er begrænset.
IEA vurderer, at nye projekter under opførelse eller overvejelse kan tilføje omkring syv millioner tønder dagligt i alternativ transportkapacitet.
Regningen anslås til 40 milliarder dollar. Samtidig kan den ekstra infrastruktur øge omkostningen med omkring to dollar pr. eksporteret tønde.
I et vidtgående scenarie kan behovet for at transportere olie gennem Hormuz falde til blot to millioner tønder dagligt i 2035.
Det kræver dog både, at projekterne gennemføres, at olieproduktionen stiger andre steder i verden, og at efterspørgslen udvikler sig som forudsat.
Naturgassen er fanget
For naturgassen er problemet større.
Qatar og De Forenede Arabiske Emirater står tilsammen for næsten en femtedel af verdens LNG-handel, og deres eksport er stærkt afhængig af Hormuz.
Ifølge IEA findes der ingen praktisk alternativ eksportvej, der kan erstatte disse LNG-forsendelser.
Dermed kan nye olierørledninger ikke løse hele energikrisen.
Og selv olien er ikke nødvendigvis sikker.
Alternative havne og rørledninger kan også blive ramt af angreb, sabotage eller nye konflikter.
Det er milliardplanens paradoks: Olieproducenterne kan bygge sig uden om Hormuzstrædet, men ikke uden om Mellemøstens sikkerhedsproblemer.