Milliarder strømmer til jagten på evigt liv
Jagten på et længere liv er blevet en milliardindustri. Tech-milliardærer og medicinalgiganter investerer enorme summer i at bremse aldring. Og private klinikker sælger behandlinger, der har samme sigte.

Margo Evardson / Pexels
Hvad sker der?
- Investeringerne i bioteknologi rettet mod aldring nåede rekordhøje 18,4 milliarder dollar i 2025.
- Milliardærer som Sam Altman investerer massivt i forskning, der skal forlænge menneskers levetid.
- Private klinikker tilbyder dyre scanninger, kuldeterapi og kosttilskud, selv om effekten ikke er dokumenteret.
- Novo Nordisk og andre medicinalkoncerner undersøger, om eksisterende og nye lægemidler kan bremse biologisk aldring.
Drømmen om at leve evigt er ikke længere forbeholdt science fiction. Den er blevet en forretning til milliarder af kroner. Midt i København er jagten på et længere og sundere liv allerede blevet en forretning.
Hos wellness-virksomheder kan kunderne træde ind i et kuldekammer med temperaturer ned til minus 130 grader, få iltbehandling i et særligt trykkammer eller få stoffet NAD+ tilført direkte i blodet.
Behandlingerne markedsføres blandt andet med løfter om bedre restitution, mere energi og sundhedsoptimering.
Men det er ikke billigt. En enkelt NAD+-infusion kan koster over 3.500 kroner, mens 90 minutters iltbehandling i trykkammer kan løbe op i 1000 kr.
Behandlingerne udbydes som led i sundhedsoptimering og kan muligvis forlænge menneskers liv. Men der er ikke direkte videnskabelig dokumentation for, at de decideret kan bremse aldringen.
Ifølge en rapport fra analysevirksomheden Longevity.Technology blev der investeret 18,4 milliarder dollar i bioteknologiske virksomheder med fokus på aldring i 2025. Det er næsten fire gange så meget som året før.
Og pengene fortsætter med at strømme ind. Allerede i september var der ifølge rapporten investeret yderligere 12,1 milliarder dollar i 2026.
Milliardærer vil bremse aldringen
Bag investeringerne står nogle af verdens mest indflydelsesrige teknologifolk. OpenAI-chefen Sam Altman har ifølge The Economist investeret over 180 millioner dollar i virksomheden Retro Biosciences, der arbejder på at forlænge menneskers sunde leveår.
Andre virksomheder forsøger at påvirke de biologiske mekanismer, som får kroppens celler til at ældes.
Den amerikanske virksomhed NewLimit hentede i juni 435 millioner dollar til forskning i at ændre cellers genregulering. Virksomheden planlægger at begynde de første forsøg med mennesker i 2027.
Også medicinalindustrien har fået øjnene op for mulighederne. Eli Lilly indgik i marts en aftale med bioteknologivirksomheden Insilico Medicine, der potentielt kan blive op til 2,75 milliarder dollar værd. Hovedparten af beløbet afhænger dog af fremtidige forskningsmæssige og kommercielle resultater.
Novo Nordisk undersøger biologisk alder
Den danske medicinalgigant Novo Nordisk er også involveret i forskning, der kan få betydning for forståelsen af aldring.
Analyser af patienter, som har fået stoffet semaglutid, der blandt andet findes i Wegovy og Ozempic, viser lovende ændringer i nogle mål for biologisk alder.
I analyserne bruger forskerne såkaldte biologiske ure, der blandt andet måler proteiner i blodet for at vurdere kroppens aldring.
Resultaterne tyder på, at nogle mål for biologisk alder ligger flere år lavere hos patienter på behandlingen end hos patienter, der fik placebo.
Forskere advarer mod udokumenterede behandlinger
Samtidig advarer sundhedsfaglige organisationer mod den voksende kommercielle industri.
American College of Radiology fraråder eksempelvis rutinemæssige helkropsscanninger af raske mennesker uden særlige risikofaktorer. Der mangler dokumentation for, at undersøgelserne forlænger livet, og de kan føre til unødvendige undersøgelser og behandlinger.
Det amerikanske National Institute on Aging understreger tilsvarende, at en række stoffer, som markedsføres mod aldring, endnu ikke har vist sig at forlænge menneskers levetid.
Forskellen mellem lovende laboratorieforsøg og dokumenteret behandling er stadig stor.
Alligevel satser investorerne videre. For lykkes det forskere at udvikle medicin, som udsætter flere af alderdommens sygdomme, kan det åbne nye lovende markeder.