Ministersvar om taxaregning: "Fuldstændig uacceptabelt"
Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov kalder i et ministersvar brugen af offentlig støtte til taxakørsel fra Kærshovedgård uacceptabel. Nu undersøger han, om ordningen kan stoppes.

Efrem Efre / Pexels
Udlændinge uden lovligt ophold i Danmark skal ikke uden rimelig grund kunne bruge skatteborgernes penge på taxakørsel.
Det mener udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S), der nu vil undersøge mulighederne for at stramme forholdene yderligere på Udrejsecenter Kærshovedgård.
I et skriftligt svar til Folketinget den 28. oktober skriver ministeren:
"Jeg synes åbenlyst, at det er fuldstændig uacceptabelt, hvis udlændinge uden lovligt ophold i Danmark uden rimelig grund bruger offentlige midler på at blive transporteret med flextrafik-ordningen. Derfor har jeg også bedt mit ministerie om at undersøge, hvorvidt det er muligt at stoppe brugen af ordningen på centeret."
Tusindvis af ture
Ministerens reaktion kommer efter en afsløring i Ekstra Bladet om en voldsom stigning i brugen af flextrafik til og fra Kærshovedgård.
Ifølge tal fra Midttrafik, som avisen har fået udleveret, var der blot 57 flexture i hele 2025. Fra årsskiftet til 15. oktober 2026 var antallet steget til 2.199.
Kørslerne har kostet 365.623 kroner, hvoraf Ikast-Brande Kommune har betalt 221.071 kroner.
En del af forklaringen kan være, at beboerne siden årsskiftet har haft forbud mod selv at køre bil.
Flextrafik giver mulighed for at bestille transport til en reduceret pris i områder med begrænset kollektiv trafik. Ekstra Bladet beskriver eksempelvis, hvordan turen fra Kærshovedgård til Herning Station kan koste 60 kroner mod omkring 450 kroner med almindelig taxa.
Også antallet af såkaldte plusture til knudepunkter er steget markant: Fra 44 i 2025 til 384 frem til 15. oktober i år.
Varsler stramninger
Det er folketingsmedlem Nadja Natalie Isaksen (UFG), der har bedt ministeren tage stilling til udviklingen.
I sit svar understreger Bødskov, at udlændinge uden lovligt ophold bør forlade Danmark hurtigst muligt.
"Udlændinge uden lovligt ophold har ikke noget at gøre i Danmark og bør forlade landet hurtigst muligt."
Ministeren fremhæver samtidig, at forholdene på Kærshovedgård allerede er de strammeste nogensinde, men tilføjer:
"Vi ser løbende på, om vi kan gøre yderligere."