Derfor slår Zelenskyj alarm over Ruslands krav om sikkerhed
Rusland vil have garantier for sin sikkerhed. Men regningen kan ende hos nabolandene. Det er baggrunden for Zelenskyjs advarsel i Folketinget.
Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- Zelenskyj advarer mod Ruslands krav om sikkerhedsgarantier.
- Nye sikkerhedsaftaler for Europa indgår i fredsforhandlingerne.
- Moskva har tidligere krævet stop for Nato-udvidelse og tilbagetrækning af styrker.
- Ifølge analyser forsøger Rusland også at give Vesten skylden for krigen.
"Vi bliver ved med at høre, at Rusland angiveligt har brug for sikkerhedsgarantier," siger Volodymyr Zelenskyj fra Folketingets talerstol onsdag den 11. november.
Ukraines præsident har en advarsel til de danske politikere: Se på, hvad Moskva kræver af andre, når det taler om sin egen sikkerhed.
"Så når russerne nu taler om en sikkerhedsarkitektur for sig selv eller om sikkerhedsgarantier for Rusland, taler de næppe om reel sikkerhed. Og fred," siger han.
Men hvad er problemet med at love Rusland sikkerhed? Det kræver et kig på, hvad Kreml vil have til gengæld.
Hvad kræver Moskva?
Mens Zelenskyj taler på Christiansborg, forhandler USA, Rusland og Ukraine i Abu Dhabi.
Ifølge Ruslands chefforhandler har nye spilleregler for Europas sikkerhed været det centrale tema under samtalerne, skriver Reuters. Det er det, diplomater kalder en ny sikkerhedsarkitektur.
Moskva foreslår blandt andet gensidige ikkeangrebsaftaler med enkelte Nato-lande. De præcise forhandlingsvilkår er ikke offentliggjort.
Men Rusland har før lagt sine krav på bordet.
I december 2021 krævede Moskva et bindende stop for yderligere Nato-udvidelse. Ukraine skulle holdes ude. Samtidig skulle styrker stationeret i Østeuropa efter maj 1997 trækkes tilbage, beskriver det tyske forskningsinstitut Stiftung Wissenschaft und Politik.
Hvem skal betale prisen?
Det russiske krav ville ramme begge sider af Natos grænse.
Ukraine ville miste muligheden for at søge beskyttelse gennem medlemskab. Østlige Nato-lande vil skulle acceptere en mindre allieret militær tilstedeværelse.
Det tyske institut beskriver kravene som et forsøg på at ændre Europas sikkerhedsorden. Moskva ville få indflydelse på, hvordan andre lande måtte beskytte sig.
Det er tidligere krav. Men de forklarer Zelenskyjs advarsel. Fra talerstolen peger han på, hvem der igen og igen har brugt militær magt.
"Siden Anden Verdenskrig har der ikke været ét eneste årti, hvor Moskva ikke har startet en krig eller brugt militær magt mod et andet land," siger han.
Hans anklage er, at Kreml vil bevare muligheden.
"Det, de i virkeligheden ønsker, er frit at kunne blande sig i andre landes forhold og bruge magt, når de vil," siger han.
"Putin vil beholde sin personlige magt for evigt og give sine imperialistiske og på mange måder ganske enkelt fascistiske synspunkter videre til de næste generationer."
Kampen om skylden
Ruslands budskaber skal også høres uden for forhandlingslokalet.
EU’s udenrigstjeneste har dokumenteret, hvordan russiske påvirkningsaktører forsøger at placere ansvaret for krigen hos Ukraine og Vesten. I en undersøgelse fra 2023 var den hyppigste fortælling, at Vesten er aggressoren over for Rusland.
Mattia Massoletti beskriver i en analyse for den italienske tænketank ISPI, hvordan russiske statsmedier både forsøger at retfærdiggøre invasionen og svække Vestens støtte til Kyiv. Natos udvidelse bliver brugt som forklaring på, at Rusland måtte handle.
Zelenskyj giver europæerne den modsatte forklaring: Rusland vil have frihed til at true sine naboer. Derfor kræver han, at Europa selv sidder med ved bordet, når fremtidens sikkerhed skal forhandles.
Derfor slår Zelenskyj alarm over Ruslands krav om sikkerhed
Rusland vil have garantier for sin sikkerhed. Men regningen kan ende hos nabolandene. Det er baggrunden for Zelenskyjs advarsel i Folketinget.
Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- Zelenskyj advarer mod Ruslands krav om sikkerhedsgarantier.
- Nye sikkerhedsaftaler for Europa indgår i fredsforhandlingerne.
- Moskva har tidligere krævet stop for Nato-udvidelse og tilbagetrækning af styrker.
- Ifølge analyser forsøger Rusland også at give Vesten skylden for krigen.
"Vi bliver ved med at høre, at Rusland angiveligt har brug for sikkerhedsgarantier," siger Volodymyr Zelenskyj fra Folketingets talerstol onsdag den 11. november.
Ukraines præsident har en advarsel til de danske politikere: Se på, hvad Moskva kræver af andre, når det taler om sin egen sikkerhed.
"Så når russerne nu taler om en sikkerhedsarkitektur for sig selv eller om sikkerhedsgarantier for Rusland, taler de næppe om reel sikkerhed. Og fred," siger han.
Men hvad er problemet med at love Rusland sikkerhed? Det kræver et kig på, hvad Kreml vil have til gengæld.
Hvad kræver Moskva?
Mens Zelenskyj taler på Christiansborg, forhandler USA, Rusland og Ukraine i Abu Dhabi.
Ifølge Ruslands chefforhandler har nye spilleregler for Europas sikkerhed været det centrale tema under samtalerne, skriver Reuters. Det er det, diplomater kalder en ny sikkerhedsarkitektur.
Moskva foreslår blandt andet gensidige ikkeangrebsaftaler med enkelte Nato-lande. De præcise forhandlingsvilkår er ikke offentliggjort.
Men Rusland har før lagt sine krav på bordet.
I december 2021 krævede Moskva et bindende stop for yderligere Nato-udvidelse. Ukraine skulle holdes ude. Samtidig skulle styrker stationeret i Østeuropa efter maj 1997 trækkes tilbage, beskriver det tyske forskningsinstitut Stiftung Wissenschaft und Politik.
Hvem skal betale prisen?
Det russiske krav ville ramme begge sider af Natos grænse.
Ukraine ville miste muligheden for at søge beskyttelse gennem medlemskab. Østlige Nato-lande vil skulle acceptere en mindre allieret militær tilstedeværelse.
Det tyske institut beskriver kravene som et forsøg på at ændre Europas sikkerhedsorden. Moskva ville få indflydelse på, hvordan andre lande måtte beskytte sig.
Det er tidligere krav. Men de forklarer Zelenskyjs advarsel. Fra talerstolen peger han på, hvem der igen og igen har brugt militær magt.
"Siden Anden Verdenskrig har der ikke været ét eneste årti, hvor Moskva ikke har startet en krig eller brugt militær magt mod et andet land," siger han.
Hans anklage er, at Kreml vil bevare muligheden.
"Det, de i virkeligheden ønsker, er frit at kunne blande sig i andre landes forhold og bruge magt, når de vil," siger han.
"Putin vil beholde sin personlige magt for evigt og give sine imperialistiske og på mange måder ganske enkelt fascistiske synspunkter videre til de næste generationer."
Kampen om skylden
Ruslands budskaber skal også høres uden for forhandlingslokalet.
EU’s udenrigstjeneste har dokumenteret, hvordan russiske påvirkningsaktører forsøger at placere ansvaret for krigen hos Ukraine og Vesten. I en undersøgelse fra 2023 var den hyppigste fortælling, at Vesten er aggressoren over for Rusland.
Mattia Massoletti beskriver i en analyse for den italienske tænketank ISPI, hvordan russiske statsmedier både forsøger at retfærdiggøre invasionen og svække Vestens støtte til Kyiv. Natos udvidelse bliver brugt som forklaring på, at Rusland måtte handle.
Zelenskyj giver europæerne den modsatte forklaring: Rusland vil have frihed til at true sine naboer. Derfor kræver han, at Europa selv sidder med ved bordet, når fremtidens sikkerhed skal forhandles.