Iran på klimatopmødet: USA skylder os penge
Iran bruger FN’s klimamøde til at kræve erstatning for amerikanske og israelske angreb. Regimet er før blevet beskyldt for at vende FN mod Vesten, mens det selv lukker døren for kontrol.
Mehr News Agency / Wikimedia Commons, CC BY 4.0
Hvad sker der?
- Iran kræver erstatning for miljøskader efter amerikanske og israelske angreb.
- Præsident Masoud Pezeshkian rejser kravet på klimatopmødet COP31 i Tyrkiet.
- Klimaaftalerne har ingen erstatningsordning for militære angreb, skriver Reuters.
- Iran har tidligere afvist FN-kontrol med egne overgreb, mens sanktionsrapportøren fik adgang.
Iran vil have penge for skaderne efter USA’s og Israels bomber. Nu tager landets præsident kravet med ind på FN’s klimatopmøde.
Onsdag kræver Masoud Pezeshkian på COP31 i Tyrkiet, at verdenssamfundet opgør miljøskaderne efter angrebene og skaber ordninger, der kan sikre erstatning. Det skriver Ritzau med henvisning til Reuters.
Dermed forsøger Iran at få krigens regning ind i klimaforhandlingerne, selvom det ikke er inkluderet nogen planlagte erstatningsordninger.
Det er dog ikke sandsynligt, at Iran regner med at komme hjem med en erstatning fra USA. flere eksperter peger på, at Iran følger en gammel drejebog.
Opportunt menneskerettighedsbesøg
I maj 2022 fik FN’s sanktionsrapportør Alena Douhan lov til at besøge Iran. Hendes opgave var at undersøge, hvordan udenlandske sanktioner ramte iranernes menneskerettigheder.
Andre FN-eksperter havde gennem mange år fået nej til at undersøge regimets overgreb. Men da undersøgelsen gjaldt udenlandske aktørers ansvar, åbnede Iran døren.
Ytringsfrihedsorganisationen ARTICLE 19 reagerede skarpt.
“Vi mener ikke, at invitationen fra de iranske myndigheder blev fremsat i god tro,” sagde Saloua Ghazouani, dengang chef for Mellemøsten og Nordafrika i ARTICLE 19, i organisationens udtalelse fra 2022 (oversat fra engelsk).
Organisationen beskyldte Iran for at bruge sanktionernes reelle skadevirkninger til at flytte opmærksomheden væk fra regimets eget ansvar.
Den iranske menneskerettighedsadvokat og nobelprismodtager Shirin Ebadi kaldte også besøget et kneb. Hun mente, at regimet ville flytte fokus fra korruption, underslæb og fejlslagen politik, og krævede adgang for FN’s Iranrapportør.
FN forsvarede Douhans uafhængighed. Organisationens daværende koordinator i Iran, Stefan Priesner, fremhævede samtidig, at sanktionerne havde ramt adgangen til medicin.
Ville have Interpol efter Trump
Iran har også forsøgt at få det internationale politisamarbejde til at gå efter USA’s præsident.
I juni 2020 bad landet Interpol om hjælp til at få Donald Trump og 35 andre efterlyst efter det amerikanske droneangreb, der dræbte den iranske general Qassem Soleimani i Irak.
Her blev døren smækket i. Interpol afviste at behandle den type anmodning med henvisning til organisationens forbud mod politisk indblanding. USA’s daværende Iranudsending Brian Hook kaldte forsøget et propagandastunt, skriver Associated Press.
Nu er det klimakampen, Pezeshkian vil bruge til at rejse Irans erstatningskrav. Han kræver, at verdenssamfundet forbinder klimaforpligtelser i fredstid med ansvar i krigstid.
Der er endnu ingen erstatningsordning for den type angreb i klimaaftalerne. Det er den åbning, Iran nu vil have skabt.
Iran på klimatopmødet: USA skylder os penge
Iran bruger FN’s klimamøde til at kræve erstatning for amerikanske og israelske angreb. Regimet er før blevet beskyldt for at vende FN mod Vesten, mens det selv lukker døren for kontrol.
Mehr News Agency / Wikimedia Commons, CC BY 4.0
Hvad sker der?
- Iran kræver erstatning for miljøskader efter amerikanske og israelske angreb.
- Præsident Masoud Pezeshkian rejser kravet på klimatopmødet COP31 i Tyrkiet.
- Klimaaftalerne har ingen erstatningsordning for militære angreb, skriver Reuters.
- Iran har tidligere afvist FN-kontrol med egne overgreb, mens sanktionsrapportøren fik adgang.
Iran vil have penge for skaderne efter USA’s og Israels bomber. Nu tager landets præsident kravet med ind på FN’s klimatopmøde.
Onsdag kræver Masoud Pezeshkian på COP31 i Tyrkiet, at verdenssamfundet opgør miljøskaderne efter angrebene og skaber ordninger, der kan sikre erstatning. Det skriver Ritzau med henvisning til Reuters.
Dermed forsøger Iran at få krigens regning ind i klimaforhandlingerne, selvom det ikke er inkluderet nogen planlagte erstatningsordninger.
Det er dog ikke sandsynligt, at Iran regner med at komme hjem med en erstatning fra USA. flere eksperter peger på, at Iran følger en gammel drejebog.
Opportunt menneskerettighedsbesøg
I maj 2022 fik FN’s sanktionsrapportør Alena Douhan lov til at besøge Iran. Hendes opgave var at undersøge, hvordan udenlandske sanktioner ramte iranernes menneskerettigheder.
Andre FN-eksperter havde gennem mange år fået nej til at undersøge regimets overgreb. Men da undersøgelsen gjaldt udenlandske aktørers ansvar, åbnede Iran døren.
Ytringsfrihedsorganisationen ARTICLE 19 reagerede skarpt.
“Vi mener ikke, at invitationen fra de iranske myndigheder blev fremsat i god tro,” sagde Saloua Ghazouani, dengang chef for Mellemøsten og Nordafrika i ARTICLE 19, i organisationens udtalelse fra 2022 (oversat fra engelsk).
Organisationen beskyldte Iran for at bruge sanktionernes reelle skadevirkninger til at flytte opmærksomheden væk fra regimets eget ansvar.
Den iranske menneskerettighedsadvokat og nobelprismodtager Shirin Ebadi kaldte også besøget et kneb. Hun mente, at regimet ville flytte fokus fra korruption, underslæb og fejlslagen politik, og krævede adgang for FN’s Iranrapportør.
FN forsvarede Douhans uafhængighed. Organisationens daværende koordinator i Iran, Stefan Priesner, fremhævede samtidig, at sanktionerne havde ramt adgangen til medicin.
Ville have Interpol efter Trump
Iran har også forsøgt at få det internationale politisamarbejde til at gå efter USA’s præsident.
I juni 2020 bad landet Interpol om hjælp til at få Donald Trump og 35 andre efterlyst efter det amerikanske droneangreb, der dræbte den iranske general Qassem Soleimani i Irak.
Her blev døren smækket i. Interpol afviste at behandle den type anmodning med henvisning til organisationens forbud mod politisk indblanding. USA’s daværende Iranudsending Brian Hook kaldte forsøget et propagandastunt, skriver Associated Press.
Nu er det klimakampen, Pezeshkian vil bruge til at rejse Irans erstatningskrav. Han kræver, at verdenssamfundet forbinder klimaforpligtelser i fredstid med ansvar i krigstid.
Der er endnu ingen erstatningsordning for den type angreb i klimaaftalerne. Det er den åbning, Iran nu vil have skabt.