Onsdag morgen sejlede endnu en 'cayuco' – en lang, åben fiskerbåd – for egen kraft ind i havnen i La Restinga på El Hierro. Natten forinden havde Salvamento Marítimo, Spaniens søredningstjeneste, ført en båd med 126 mennesker ind til samme kaj.

Tirsdag kom tre både med i alt 240 personer i land, og mandag var tallet 597 fordelt på seks både.

Sådan har døgnrytmen været i seks uger på De Kanariske Øers sydligste og mindste ø. Ifølge øens eget styre, Cabildo de El Hierro, kom mere end 8.000 migranter i land mellem 2. oktober og 6. november. Der bor omkring 11.000 registrerede indbyggere på den lille ø.

Alene i november rundede antallet af ankomne på El Hierro omkring 5.000 den 9. november, og lokale skøn lå på op mod 5.600.

Den kanariske regering opgør, at 48 af de 66 både, der nåede øgruppen i novembers første ni dage, landede på El Hierro – tre ud af fire.

Videre til Tenerife

Presset kan ses overalt på øen. Cabildoen har erklæret social nødsituation og bedt både regionalregeringen og staten om flere folk og mere materiel.

På øens hospital, Virgen de los Reyes, er festsalen inddraget som udvidelse af skadestuen, og 15 migranter var indlagt – halvdelen af sengeafdelingen.

Øen er ikke endestationen. De ankomne sendes med færge videre til Tenerife og derfra til andre øer eller fastlandet. Alene i de første dage af november blev omkring 1.000 mennesker flyttet fra El Hierro til Tenerife.

Tallene for hele øgruppen viser, hvor brat billedet har vendt.

Ifølge den kanariske regering ankom 6.665 mennesker i 66 både fra 1. til 9. november – en stigning på 1.355 procent i forhold til samme periode i 2025.

Tirsdag anslog regionspræsident Fernando Clavijo, at næsten 7.500 var kommet i land på ti dage. I hele oktober registrerede det spanske indenrigsministerium 6.194 ankomster til øerne.

Det er et markant skifte.

For Spanien som helhed registrerede indenrigsministeriet 32.942 irregulære ankomster fra 1. januar til 31. oktober, 8,9 procent flere end på samme tid sidste år.

Flere i år end sidste år

Det er første gang i år, at 2026 ligger over 2025. Opgørelsen medregner ikke masseindvandringen til den spanske enklave Ceuta i Nordafrika den 30. og 31. juli, hvor indenrigsministeriet anslog, at 72.000 mennesker kom over grænsen fra Marokko.

Langt de fleste vendte tilbage, og en rapport fra Guardia Civil sætter antallet af hjemvendte til 88.146.

Både til El Hierro sejler hovedsageligt fra Senegal, og overfarten tager fem til syv dage. Ifølge den spanske regering var 92 procent af dem, der kom med de seneste både, fra lande syd for Sahara.

Regeringen forklarer stigningen med sportsbegivenheder i Senegal, der har bundet landets politi frem til 13. november, og med valgkampen i Gambia. Senegals flåde meddelte onsdag, at den havde stoppet fire både med 759 mennesker ombord.

Ruten er stadig en af verdens farligste. De to katolske stifter på De Kanariske Øer oplyser, at 39 mennesker omkom ved et forlis ud for Senegals kyst i weekenden, og mindst syv døde på ruten i løbet af sidste uge.

Tirsdag samledes regeringens tværministerielle udvalg for indvandring i Moncloa i Madrid med otte ministre samt Clavijo og Cabildo-formand Alpidio Armas. Clavijo havde forinden kaldt situationen fuldstændig uholdbar.

Regeringen erklærede migrationsnødsituation for De Kanariske Øer og afsatte 15,18 millioner euro ekstra til flere pladser i statslige centre og transport mellem øerne og fastlandet.

Røde Kors får yderligere én million euro til sundhed og førstehjælp, og redningsskibet Calíope sendes til øerne, som dermed råder over tre af Spaniens fem havgående redningsfartøjer.

Et særligt pres ligger på mindreårige uden forældre. Øgruppens centre huser næsten 3.000 uledsagede børn og unge. I september kom 216, i oktober 347 og alene i novembers første dage 438.

Om bølgen aftager, når sportsbegivenhederne i Senegal slutter, vil de næste uger vise. Indtil da fortsætter bådene med at lægge til i La Restinga.