Julekortgate: Børn er små kapitalister – og det er måske slet ikke så galt
DR og Coops samlekort kritiseres for at fremme materialisme. Men forskere har vist, at børn i byttehandler kan øve sig i at forhandle og forstå, hvad andre ønsker sig.

Murry Lee / Pexels
Kapitalismen er rykket ind i børneværelset. Og denne gang er det DR og Coop, der har åbnet døren.
De to har indgået et kommercielt samarbejde om samlekort til julekalenderen "Den store julefortælling". Kunder får tre kort, hver gang de handler for 100 kroner i Kvickly eller SuperBrugsen. Kortene kan børnene samle og bytte med hinanden.
Men det falder ikke i alles smag. I TV 2-programmet "Presselogen" kalder Informations debatredaktør Gry Inger Reiter det "ren materialisme". Skole og Forældre har advaret om socialt pres og forskelle mellem børnene.
Så hvad foregår der egentlig, når børnene kaster sig ud i skolegårdens lille marked? Ifølge flere forskere er der mere på spil end lysten til at få fingre i flest muligt kort.
Små købmænd med sans for en god handel
Forestil dig, at du skal bytte dig til noget, du gerne vil have. Men først må du skaffe en genstand, som en helt tredje person er interesseret i.
Den slags opgaver stillede økonomerne Isabelle Brocas og Juan D. Carrillo 117 børn mellem fem og otte år. Og de små handelsfolk klarede sig ganske godt.
I de enkle bytteøkonomier nåede 82 procent af forsøgene frem til et effektivt resultat. Selv med mere indviklede handler lykkedes det i 53 procent.
Forskerne undersøgte, hvor tidligt børn opdager, at en ting kan have forskellig værdi for forskellige mennesker. Resultaterne tyder på, at den forståelse kan være på plads længe før undervisningen i penge og markeder.
Selv et nej kan være en gevinst
Hvad gør en lille købmand, når modparten siger nej? Prøver igen med et andet tilbud.
Netop dét fandt forskerne William Harbaugh, Kate Krause og Lise Vesterlund, da de undersøgte forhandlinger blandt 256 børn og unge. De ændrede deres tilbud efter afvisninger, og forskerne peger på, at børnene lærte af erfaringerne. Der var også tegn på, at de lod sig påvirke af andres tilbud.
I en samlekortleg kan det samme princip komme i spil: Et barn må finde ud af, hvad kammeraten vil bytte for – og ændre sit tilbud, hvis svaret er nej. Det er en parallel til forskernes forsøg, ikke en effekt af netop samlekort, som de har påvist.
To vindere på én handel
Og så kommer den måske mest overraskende pointe: Den, man handler med, behøver ikke tabe, for at man selv kan vinde.
Forskeren Frankie Fong og hans kolleger undersøgte børn mellem tre og fem år. Selv de yngste kunne med støtte gennemføre byttehandler, som gavnede begge parter. Femårige var bedre til selv at tage initiativ til dem.
Den slags handler forudsætter, at børnene tager højde for den andens ønsker. Hvis man har et kort i overskud, som kammeraten brændende ønsker sig, og kammeraten har et, man selv mangler, kan begge få mere ud af at bytte.
Forsøgene beviser ikke, at DR og Coops kort gør børn mere empatiske, og de fjerner ikke risikoen for købspres. Men forskernes resultater viser, hvorfor en bytteleg kan handle om mere end at rage til sig:
Man kan øve sig i at forhandle, lære af et nej og opdage, at andre mennesker ønsker sig noget andet end én selv.
Artiklen er opdateret kl. 08.20 med en uddybning af forskningen i, hvordan børn gennem byttehandel kan lære at forhandle, samarbejde og forstå andres behov.
Julekortgate: Børn er små kapitalister – og det er måske slet ikke så galt
DR og Coops samlekort kritiseres for at fremme materialisme. Men forskere har vist, at børn i byttehandler kan øve sig i at forhandle og forstå, hvad andre ønsker sig.

Murry Lee / Pexels
Kapitalismen er rykket ind i børneværelset. Og denne gang er det DR og Coop, der har åbnet døren.
De to har indgået et kommercielt samarbejde om samlekort til julekalenderen "Den store julefortælling". Kunder får tre kort, hver gang de handler for 100 kroner i Kvickly eller SuperBrugsen. Kortene kan børnene samle og bytte med hinanden.
Men det falder ikke i alles smag. I TV 2-programmet "Presselogen" kalder Informations debatredaktør Gry Inger Reiter det "ren materialisme". Skole og Forældre har advaret om socialt pres og forskelle mellem børnene.
Så hvad foregår der egentlig, når børnene kaster sig ud i skolegårdens lille marked? Ifølge flere forskere er der mere på spil end lysten til at få fingre i flest muligt kort.
Små købmænd med sans for en god handel
Forestil dig, at du skal bytte dig til noget, du gerne vil have. Men først må du skaffe en genstand, som en helt tredje person er interesseret i.
Den slags opgaver stillede økonomerne Isabelle Brocas og Juan D. Carrillo 117 børn mellem fem og otte år. Og de små handelsfolk klarede sig ganske godt.
I de enkle bytteøkonomier nåede 82 procent af forsøgene frem til et effektivt resultat. Selv med mere indviklede handler lykkedes det i 53 procent.
Forskerne undersøgte, hvor tidligt børn opdager, at en ting kan have forskellig værdi for forskellige mennesker. Resultaterne tyder på, at den forståelse kan være på plads længe før undervisningen i penge og markeder.
Selv et nej kan være en gevinst
Hvad gør en lille købmand, når modparten siger nej? Prøver igen med et andet tilbud.
Netop dét fandt forskerne William Harbaugh, Kate Krause og Lise Vesterlund, da de undersøgte forhandlinger blandt 256 børn og unge. De ændrede deres tilbud efter afvisninger, og forskerne peger på, at børnene lærte af erfaringerne. Der var også tegn på, at de lod sig påvirke af andres tilbud.
I en samlekortleg kan det samme princip komme i spil: Et barn må finde ud af, hvad kammeraten vil bytte for – og ændre sit tilbud, hvis svaret er nej. Det er en parallel til forskernes forsøg, ikke en effekt af netop samlekort, som de har påvist.
To vindere på én handel
Og så kommer den måske mest overraskende pointe: Den, man handler med, behøver ikke tabe, for at man selv kan vinde.
Forskeren Frankie Fong og hans kolleger undersøgte børn mellem tre og fem år. Selv de yngste kunne med støtte gennemføre byttehandler, som gavnede begge parter. Femårige var bedre til selv at tage initiativ til dem.
Den slags handler forudsætter, at børnene tager højde for den andens ønsker. Hvis man har et kort i overskud, som kammeraten brændende ønsker sig, og kammeraten har et, man selv mangler, kan begge få mere ud af at bytte.
Forsøgene beviser ikke, at DR og Coops kort gør børn mere empatiske, og de fjerner ikke risikoen for købspres. Men forskernes resultater viser, hvorfor en bytteleg kan handle om mere end at rage til sig:
Man kan øve sig i at forhandle, lære af et nej og opdage, at andre mennesker ønsker sig noget andet end én selv.
Artiklen er opdateret kl. 08.20 med en uddybning af forskningen i, hvordan børn gennem byttehandel kan lære at forhandle, samarbejde og forstå andres behov.