"Vor Fader" er blevet til "Vores Far".

Og "Helliget blive dit navn" er blevet til "Lad dit navn være helligt".

Det er to af ændringerne i det nye forslag til Fadervor. Og Naser Khader er ikke begejstret.

Den tidligere politiker, der i sommer blev præst, besluttede sig for at teste den nye bøn på sine ni konfirmander.

Otte foretrak den gamle.

"Jeg har ikke hørt nogen endnu sige: 'Fadervor er for svær. Den skal moderniseres.' Hvorfor skal fortiden tilpasse sig nutiden og ikke omvendt?"

For Naser Khader handler det om langt mere end nogle gamle ord.

Den 63-årige tidligere politiker voksede op som muslim, forsøgte i årevis at forene islam med vestlige frihedsværdier og endte med at forlade religionen.

I 2025 blev han døbt. I sommer blev han præst.

Nu frygter han, at folkekirken er ved at miste netop det, han selv fandt i kristendommen.

Kirken mister det guddommelige

Folkekirken arbejder også med ændringer af dåbsritualet, en ny bibeloversættelse og en ny salmebog.

Khader mener, at kirken har alt for travlt med at følge med tiden.

"Når man kommer ind i kirken, synes jeg, der skal være noget gammelt også. Ikke det hele, men noget af det. Sproget skal være anderledes end det, vi taler, når vi møder hinanden."

Han frygter, at moderniseringerne fjerner noget afgørende.

"Det guddommelige går tabt. Man tager det guddommelige og gør det til en form for selvhjælpsretorik."

Men det er ikke kun kirkens ritualer, Khader mener er ved at miste noget af det hellige.

Han er også bekymret for den nye generation af præster, som han har mødt under sin egen præsteuddannelse.

Han oplever, at nogle er mere optagede af at hjælpe mennesker end af at forkynde kristendommen.

"Jeg ved ikke, om det er en fordom, men jeg tror, der er nogle, der tænker: Jeg vil gerne hjælpe andre mennesker. Jeg er empatisk. Jeg kan enten blive socialrådgiver eller præst. Og så vælger de at blive præst."

Men ifølge Khader tager de socialrådgiverrollen med sig ind i folkekirken.

Selv ser han anderledes på præstegerningen.

På pastoralseminariet vakte han modstand blandt sine medstuderende, da han under en prøveprædiken sagde, at kristendommen er islam overlegen.

"Der var flere, der mente, at man ikke kunne sige, at den ene religion var bedre end den anden. Men hvad laver I her? Hvis man ikke mener, at kristendommen er sandheden, forstår jeg ikke, hvorfor man gerne vil være præst."

For Khader er præstens vigtigste opgave at forkynde kristendommen og få andre til at interessere sig for den.

"Jeg mener, at præster skal missionere mere."

"Allah har ambitioner om at fylde helvede med mennesker"

Han ved fra sin egen historie, hvor stor forskel det kan gøre, når nogen fortæller om deres tro.

I 2004 skrev han bogen Tro mod tro sammen med præsten Katrine Lilleør. Dengang var han stadig muslim og, som han selv siger, "kristendomsblank".

Under en samtale om Treenigheden fik han en oplevelse, han aldrig glemte.

"Katrine sagde: 'Nej, Naser. Treenigheden betyder, at Gud kommer i øjenhøjde med mennesket gennem Jesus og bliver hos mennesket gennem Helligånden.' Og jeg tænkte: Wow, hvor er det smukt."

Det var en helt anden forestilling om Gud end den, han var vokset op med.

"At Gud kommer så tæt på dig, kommer dig i møde og ned i øjenhøjde med dig. Jeg var vant til Allah, der sidder i sin ophøjethed og kommanderer med mig. Og indimellem spænder ben for mig. Der står et sted i Koranen, at Allah har ambitioner om at fylde helvede med mennesker. Det burde jo være hans opgave at frelse os."

Han beskriver mødet med Lilleørs forklaring som sin første kristne åbenbaring.

"Hun missionerede faktisk uden at vide det."

Og Khader mener, at der er mange flere muslimer, som kan få samme oplevelse.

"Jeg oplever faktisk større nysgerrighed end had fra muslimer, der skriver til mig. Og det viser, at der er et potentiale."

Han mener derfor, at folkekirken skal turde fortælle om kristendommen, også til mennesker med en anden tro.

De unge vil have mere kristendom – ikke mindre

Naser Khader er ikke bekymret for kristendommens fremtid.

Tværtimod.

"Vi kommer til at tale meget mere om kristendom, og kristendom kommer til at fylde meget mere."

Han mener allerede at kunne se forandringen.

"Jeg har holdt foredrag i mange år. For 15-20 år siden rødmede folk, når de sagde, at de troede på Gud. Det gør de ikke længere."

Ifølge Khader er der især to grunde til kristendommens comeback.

"Ateisme kan forklare livet, men kan ikke give livet mening."

Samtidig mener han, at islams tilstedeværelse i Vesten får europæerne til at genopdage deres kristne arv.

"Når folk bliver konfronteret med islam og de islamiske dogmer, krav og ønsker, begynder de at spørge sig selv: Hvem er jeg? Hvad står min egen tro og religion for?"

Og det er netop her, Khader mener, at folkekirken begår sin store fejl.

For mens flere unge søger mod kristendommen, har kirken travlt med at gøre sig mere moderne for at tiltrække dem.

Men ifølge Khader efterspørger de unge det stik modsatte.

"Man skal faktisk gå den modsatte vej. De unge, der interesserer sig for kristendom og kommer i kirke, vil gerne derind, hvor der er rigtig meget kristendom. Hvor kristendommen er tydelig. Hvor der er mystik."

Han fortæller om to unge fra Konservativ Ungdom, der var konverteret til den ortodokse kirke. Da han spurgte hvorfor, svarede de, at der var mere kristendom dér end i folkekirken.

Han oplever også, at unge søger mod katolske kirker og frikirker, hvor troen ifølge ham bliver taget mere alvorligt.

Så hvorfor prøver folkekirken at lave sig selv om?

"Jeg forstår ikke, at man vil udvande tingene for at lefle for tidsånden eller en bestemt gruppe i samfundet. Har man spurgt de unge, om der er behov for det?"

For Khader er svaret ikke flere moderniseringer, men en folkekirke, der tør tro på sit eget budskab.

"Vi skal ikke gøre os til de ortodokse eller de katolske kirker, men vi skal simpelthen være mere synlige og tydelige omkring kristendommen og stå ved den."