
richie squires / Pexels
Der er bred konsensus om, at Danmark skal af med besværlige love og regler. Ellers er det unødigt besværligt at drive virksomhed i Danmark.
Men det har været småt med helt konkrete eksempler på, hvad det egentlig betyder, når man fjerner eller forenkler nogle helt konkrete regler, som har stor betydning for en konkret branche.
I hvert fald indtil nu.
Forsknings- og analyseenheden Institut for Reguleringsstudier (IRES) har nemlig lavet en analyse, der viser hvordan den danske bryggeribranche blev revolutioneret mellem 2002 og 2010, hvor tre regler bortfaldt eller blev væsentligt nemmere at håndtere.
I 2000 var antallet af bryggerier i Danmark 12. Ti år senere var antallet 116. Altså en stigning på 867 procent.
“Analysen viser, at der er meget store omkostninger for vores virksomheder, når vi har en lovgivning, som er vanskelig at håndtere,” siger Jonas Herby, administrerende direktør i IRES, og fortsætter:
“Vores lovgivere glemmer ofte, at love og regler kan ødelægge virksomheder eller forhindre brancher i at udvikle sig.”
Væk med dåseforbud og bøvl
Jonas Herby peger i sin analyse på tre lovændringer, som har gjort en afgørende forskel for branchen.
For det første så fjernede man i 2002 det såkaldte dåseforbud. Pludselig måtte man sælge sodavand og øl i dåser, men hvis man tilfældigvis bryggede sin egen øl, så betød det også, at man nu måtte bruge sin egen flaske.
Frem til 2002 måtte producenterne hælde deres øl på godkendte ølflasker, som passede ind i pantsystemet. Populært sagt de flasker, som Carlsberg og Tuborg typisk brugte. Det gjorde en stor forskel for salget, når ens øl ikke lignede en kopi af de store mærker.
For det andet omlagde man i 2004 det, som hedder ølafgiften, så det blev meget nemmere at administrere. Nu skulle man betale afgift efter hvor meget alkohol, der var i ens øl. Inden 2004 skulle man betale alt efter hvor meget malt og sukker, man brugte til at brygge med, og så blev man inddelt i en af fem særlige skatteklasser, som man så skulle beregne ud fra. Det var svært indviklet.
For det tredje nedsatte man emballageafgiften med 80 procent. Afgiften blev betalt for hver ny flaske eller dåse, mens en returflaske kun blev beskattet én gang, selv om den blev fyldt mange gange.
Det gjaldt også de nye specialflasker, som mange bryggerier havde, så man nemt kunne kende deres produkt.
Koster 70 milliarder
Med de nye produktionsforhold, så blomstrede det frem med små bryggerier, som lavede alverdens nye øl, som danskerne kunne drikke.
“Den slags regler er besværlige for alle, men især for de små virksomheder. De store har jo afdelinger, som ikke laver andet end at håndtere den slags. De små virksomheder har sværere ved det,” siger Jonas Herby.
I organisationen SMVdanmark, som repræsenterer små og mellemstore virksomheder i Danmark, mener man at IRES’ analyse viser, hvor meget skade bureaukratisk lovgivning kan gøre på danske virksomheder.
“Det sætter to streger under, hvorfor bureaukrati er giftigt for vores virksomheder. Der bliver skabt for få nye virksomheder i Danmark, og for få af dem overlever. Det skyldes ikke mindst bureaukrati,” siger Alexander Søndergaard, underdirektør i SMVdanmark.
Han minder om, at bureaukrati koster danske virksomheder 70 milliarder kroner om året at håndtere.
“Derfor er vi simpelthen også nødt til at nedbringe vores bureaukrati og mængden af love og regler,” siger Alexander Søndergaard og fortsætter:
“Den nuværende regering har det som ambition at reducere bureaukratiet med 25 procent (frem mod 2035. Red.) og det er vi jo glade for. Det vil gøre livet nemmere for de eksisterende virksomheder, men det vil også sikre, at vi får nye virksomheder.”
Tre regler forsvandt. Så eksploderede en hel branche

richie squires / Pexels
Der er bred konsensus om, at Danmark skal af med besværlige love og regler. Ellers er det unødigt besværligt at drive virksomhed i Danmark.
Men det har været småt med helt konkrete eksempler på, hvad det egentlig betyder, når man fjerner eller forenkler nogle helt konkrete regler, som har stor betydning for en konkret branche.
I hvert fald indtil nu.
Forsknings- og analyseenheden Institut for Reguleringsstudier (IRES) har nemlig lavet en analyse, der viser hvordan den danske bryggeribranche blev revolutioneret mellem 2002 og 2010, hvor tre regler bortfaldt eller blev væsentligt nemmere at håndtere.
I 2000 var antallet af bryggerier i Danmark 12. Ti år senere var antallet 116. Altså en stigning på 867 procent.
“Analysen viser, at der er meget store omkostninger for vores virksomheder, når vi har en lovgivning, som er vanskelig at håndtere,” siger Jonas Herby, administrerende direktør i IRES, og fortsætter:
“Vores lovgivere glemmer ofte, at love og regler kan ødelægge virksomheder eller forhindre brancher i at udvikle sig.”
Væk med dåseforbud og bøvl
Jonas Herby peger i sin analyse på tre lovændringer, som har gjort en afgørende forskel for branchen.
For det første så fjernede man i 2002 det såkaldte dåseforbud. Pludselig måtte man sælge sodavand og øl i dåser, men hvis man tilfældigvis bryggede sin egen øl, så betød det også, at man nu måtte bruge sin egen flaske.
Frem til 2002 måtte producenterne hælde deres øl på godkendte ølflasker, som passede ind i pantsystemet. Populært sagt de flasker, som Carlsberg og Tuborg typisk brugte. Det gjorde en stor forskel for salget, når ens øl ikke lignede en kopi af de store mærker.
For det andet omlagde man i 2004 det, som hedder ølafgiften, så det blev meget nemmere at administrere. Nu skulle man betale afgift efter hvor meget alkohol, der var i ens øl. Inden 2004 skulle man betale alt efter hvor meget malt og sukker, man brugte til at brygge med, og så blev man inddelt i en af fem særlige skatteklasser, som man så skulle beregne ud fra. Det var svært indviklet.
For det tredje nedsatte man emballageafgiften med 80 procent. Afgiften blev betalt for hver ny flaske eller dåse, mens en returflaske kun blev beskattet én gang, selv om den blev fyldt mange gange.
Det gjaldt også de nye specialflasker, som mange bryggerier havde, så man nemt kunne kende deres produkt.
Koster 70 milliarder
Med de nye produktionsforhold, så blomstrede det frem med små bryggerier, som lavede alverdens nye øl, som danskerne kunne drikke.
“Den slags regler er besværlige for alle, men især for de små virksomheder. De store har jo afdelinger, som ikke laver andet end at håndtere den slags. De små virksomheder har sværere ved det,” siger Jonas Herby.
I organisationen SMVdanmark, som repræsenterer små og mellemstore virksomheder i Danmark, mener man at IRES’ analyse viser, hvor meget skade bureaukratisk lovgivning kan gøre på danske virksomheder.
“Det sætter to streger under, hvorfor bureaukrati er giftigt for vores virksomheder. Der bliver skabt for få nye virksomheder i Danmark, og for få af dem overlever. Det skyldes ikke mindst bureaukrati,” siger Alexander Søndergaard, underdirektør i SMVdanmark.
Han minder om, at bureaukrati koster danske virksomheder 70 milliarder kroner om året at håndtere.
“Derfor er vi simpelthen også nødt til at nedbringe vores bureaukrati og mængden af love og regler,” siger Alexander Søndergaard og fortsætter:
“Den nuværende regering har det som ambition at reducere bureaukratiet med 25 procent (frem mod 2035. Red.) og det er vi jo glade for. Det vil gøre livet nemmere for de eksisterende virksomheder, men det vil også sikre, at vi får nye virksomheder.”