Y-ANALYSE: Troels havde ÉN opgave med sin tale. Og den løste han
Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix
Ingen politisk tale er blevet hypet så meget, som Troels Lund Poulsens på Venstres landsmøde.
Og med god grund. Venstre er ikke blot i krise, men i en decideret overlevelseskamp. Og Troels Lund Poulsens og Stephanie Loses formandskab er hårdt presset.
Derfor så Troels Lund Poulsen også synligt nervøs ud i minutterne op til både sin tale, men også da han blot skulle byde velkommen.
Venstres problemer udspringer af splittelse i partiet. Sure landmænd, der ikke kan se sig selv i den grønne omstilling på den ene side, og så resten, der vil have Venstre med på netop det.
Troels Lund kan ikke få begge fløje med på sin sagnsomspundne rejse. Kritikerne siger, at de ikke forstår hvad rejsen er, og hvor den fører hen.
Derfor havde Troels Lund Poulsen en bunden opgave i dag. Han skulle gøre én ting klart for alle Venstres vælgere. Ja, faktisk alle danske vælgere.
Han skulle gøre det helt klart, hvor Venstres rejse ender. Og netop den opgave lykkedes han med.
Venstres formand gjorde det klart, at Venstre skal genvinde danskernes tillid på det grønne område. Partiet skal genopbygge sin grønne troværdighed, som han kaldte det.
Danskerne skal have det ind på rygmarven, at Venstre står for “rent drikkevand, bedre dyrevelfærd og en natur og et miljø, vi med stolthed kan give videre til kommende generationer,” som han sagde.
Det lyder som noget, de færreste kan være uenige i. Og det er også den gængse politiske holdning hos langt de fleste danskere.
Man kan også kritisere, at Troels Lund Poulsen ikke var ret konkret. For hvad er “grøn troværdighed”?
Men alligevel sender det udsagn et klart signal til baglandet.
Vel og mærke den del af det, som især består af kritiske landmænd, som har været rasende i en længere periode over gødskningslov, grøn trepart, grisefirepart, sprøjteforbud og hvad har vi.
Signalet var præcis dette: Venstres formand er Troels Lund Poulsen. Linjen er en grøn omstilling, som kræver at landbruget ændrer karakter. Og kan man ikke lide det, så kan man finde sig et andet parti.
Det var helt nødvendigt, for Venstre står et sted, hvor man må vælge. Skal man satse på landbruget og den meget lidt grønne linje? Eller skal man gå den grønne vej hen til de vælgere, som bekender sig til den politik?
Politisk er der ingen fremtid i landbruget. Der er for få i den branche til at trække mandater og holdningerne på miljøområdet skubber andre vælgere væk.
Det er også et problem, når de efterhånden aldrende landmænd dør af alderdom og således ikke sætter kryds i stemmeboksen mere.
Venstre kan kun finde nye vælgere ved at vælge en grøn linje. Det er den eneste vej til fremgang i meningsmålingerne. Og man burde have startet meget før.
Efter dagens tale, så bliver det spændende at se, hvor mange der retter ind og sluger den kamel, som det må være for dem at man skal “opbygge grøn troværdighed”. Og dermed hvor mange, der melder sig ind i andre partier. Som for eksempel Inger Støjbergs jysksindede Danmarksdemokraterne.
Troels Lund Poulsens sekundære mission var at slå det spirende oprør i Venstre ned.
For eksempel havde det relativt anonyme byrådsmedlem fra Aabenraa, Eivind Underbjerg Hansen op til landsmødet pludselig mistet sin lyst til at starte en skriftlig afstemning om hvorvidt Troels Lund Poulsen er den rigtige formand eller ej.
Og Troels Lund Poulsen selv fraveg pludselig sit manuskript på talerstolen og talte direkte til Stephanie Lose, som der fredag pludselig rejste sig kritik af fra Venstres bagland.
Formanden sagde, at der ikke kunne sættes en kile ind mellem ham og Lose. Intet kan skille dem ad. Og de er i øvrigt enige om det hele.
Det udløste stående ovationer fra langt det meste af salen.
Normalt er det fuldt forventeligt, at hele salen klapper til politiske landsmøder, næsten ligegyldigt hvor kedelig talen er, eller hvad der bliver sagt.
Men det var det ikke i dag. Og ja, da Troels Lund Poulsen italesatte sin grønne rejse, så var klapsalverne lidt mindre øredøvende sine steder i salen.
Men det var også et publikum, der VILLE klappe. Der ville stå sammen og finde en løsning. Og dermed vandt Troels Lund Poulsen slaget om landsmødet og genvandt noget af sin tabte politiske autoritet.
Derfor kan det også undre, at han usikkert sagde ‘tak for at vælge mig til formand for et år mere’, da han blev genvalgt på salens klapsalver.
Det er endnu ikke til at sige, hvor Venstre ender. Krisen er ikke overstået med dagens tale.
Men nu kan partiet endelig rykke fremad.
Y-ANALYSE: Troels havde ÉN opgave med sin tale. Og den løste han
Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix
Ingen politisk tale er blevet hypet så meget, som Troels Lund Poulsens på Venstres landsmøde.
Og med god grund. Venstre er ikke blot i krise, men i en decideret overlevelseskamp. Og Troels Lund Poulsens og Stephanie Loses formandskab er hårdt presset.
Derfor så Troels Lund Poulsen også synligt nervøs ud i minutterne op til både sin tale, men også da han blot skulle byde velkommen.
Venstres problemer udspringer af splittelse i partiet. Sure landmænd, der ikke kan se sig selv i den grønne omstilling på den ene side, og så resten, der vil have Venstre med på netop det.
Troels Lund kan ikke få begge fløje med på sin sagnsomspundne rejse. Kritikerne siger, at de ikke forstår hvad rejsen er, og hvor den fører hen.
Derfor havde Troels Lund Poulsen en bunden opgave i dag. Han skulle gøre én ting klart for alle Venstres vælgere. Ja, faktisk alle danske vælgere.
Han skulle gøre det helt klart, hvor Venstres rejse ender. Og netop den opgave lykkedes han med.
Venstres formand gjorde det klart, at Venstre skal genvinde danskernes tillid på det grønne område. Partiet skal genopbygge sin grønne troværdighed, som han kaldte det.
Danskerne skal have det ind på rygmarven, at Venstre står for “rent drikkevand, bedre dyrevelfærd og en natur og et miljø, vi med stolthed kan give videre til kommende generationer,” som han sagde.
Det lyder som noget, de færreste kan være uenige i. Og det er også den gængse politiske holdning hos langt de fleste danskere.
Man kan også kritisere, at Troels Lund Poulsen ikke var ret konkret. For hvad er “grøn troværdighed”?
Men alligevel sender det udsagn et klart signal til baglandet.
Vel og mærke den del af det, som især består af kritiske landmænd, som har været rasende i en længere periode over gødskningslov, grøn trepart, grisefirepart, sprøjteforbud og hvad har vi.
Signalet var præcis dette: Venstres formand er Troels Lund Poulsen. Linjen er en grøn omstilling, som kræver at landbruget ændrer karakter. Og kan man ikke lide det, så kan man finde sig et andet parti.
Det var helt nødvendigt, for Venstre står et sted, hvor man må vælge. Skal man satse på landbruget og den meget lidt grønne linje? Eller skal man gå den grønne vej hen til de vælgere, som bekender sig til den politik?
Politisk er der ingen fremtid i landbruget. Der er for få i den branche til at trække mandater og holdningerne på miljøområdet skubber andre vælgere væk.
Det er også et problem, når de efterhånden aldrende landmænd dør af alderdom og således ikke sætter kryds i stemmeboksen mere.
Venstre kan kun finde nye vælgere ved at vælge en grøn linje. Det er den eneste vej til fremgang i meningsmålingerne. Og man burde have startet meget før.
Efter dagens tale, så bliver det spændende at se, hvor mange der retter ind og sluger den kamel, som det må være for dem at man skal “opbygge grøn troværdighed”. Og dermed hvor mange, der melder sig ind i andre partier. Som for eksempel Inger Støjbergs jysksindede Danmarksdemokraterne.
Troels Lund Poulsens sekundære mission var at slå det spirende oprør i Venstre ned.
For eksempel havde det relativt anonyme byrådsmedlem fra Aabenraa, Eivind Underbjerg Hansen op til landsmødet pludselig mistet sin lyst til at starte en skriftlig afstemning om hvorvidt Troels Lund Poulsen er den rigtige formand eller ej.
Og Troels Lund Poulsen selv fraveg pludselig sit manuskript på talerstolen og talte direkte til Stephanie Lose, som der fredag pludselig rejste sig kritik af fra Venstres bagland.
Formanden sagde, at der ikke kunne sættes en kile ind mellem ham og Lose. Intet kan skille dem ad. Og de er i øvrigt enige om det hele.
Det udløste stående ovationer fra langt det meste af salen.
Normalt er det fuldt forventeligt, at hele salen klapper til politiske landsmøder, næsten ligegyldigt hvor kedelig talen er, eller hvad der bliver sagt.
Men det var det ikke i dag. Og ja, da Troels Lund Poulsen italesatte sin grønne rejse, så var klapsalverne lidt mindre øredøvende sine steder i salen.
Men det var også et publikum, der VILLE klappe. Der ville stå sammen og finde en løsning. Og dermed vandt Troels Lund Poulsen slaget om landsmødet og genvandt noget af sin tabte politiske autoritet.
Derfor kan det også undre, at han usikkert sagde ‘tak for at vælge mig til formand for et år mere’, da han blev genvalgt på salens klapsalver.
Det er endnu ikke til at sige, hvor Venstre ender. Krisen er ikke overstået med dagens tale.
Men nu kan partiet endelig rykke fremad.