Amerikansk medicinalgigant slår Novo i Kina: Første slankepille godkendt
Eli Lilly kommer først over målstregen i Kina med en slankepille. Dermed får den amerikanske medicinalgigant et forspring til Novo på et eksplosivt marked. Men Novo kan overhale Eli Lilly senere.

Castorly Stock / Pexels
Hvad sker der?
- Kina har torsdag godkendt Eli Lillys slankepille orforglipron.
- Det er landets første godkendte GLP-1-pille til vægttab.
- Novo Nordisk afventer fortsat godkendelse af sin Wegovy-pille i Kina.
- Det kinesiske marked for GLP-1-slankemedicin kan vokse til 30 milliarder kroner årligt.
Kapløbet om verdens næste store marked for slankemedicin har fået en foreløbig vinder.
Torsdag godkender de kinesiske lægemiddelmyndigheder den amerikanske medicinalgigant Eli Lillys nye slankepille orforglipron.
Dermed slår amerikanerne danske Novo Nordisk i kampen om at blive først med en GLP-1-pille til vægttab på verdens næststørste marked for lægemidler, skriver Reuters.
Hidtil har kinesiske patienter kun haft adgang til GLP-1-slankemedicin som indsprøjtninger. Den nye pille kan derfor åbne markedet for patienter, der foretrækker tabletter frem for nåle.
Novo Nordisk kan slå tilbage
Selvom Eli Lilly kommer først, er kampen langt fra afgjort.
Novo Nordisk har allerede søgt om godkendelse af en tabletudgave af sin succesmedicin Wegovy. Og ifølge Sydbanks analytiker Søren Løntoft Hansen kan den danske pille ende med at overhale amerikanernes.
Han peger over for Reuters på undersøgelser, hvor Novos pille har givet et gennemsnitligt vægttab på omkring 14 procent, mens Eli Lillys pille har givet omkring 11 procent.
Resultaterne stammer dog fra forskellige kliniske forsøg og kan derfor ikke sammenlignes direkte.
Novo Nordisk står samtidig stærkt på det amerikanske marked for slankepiller. Ifølge selskabets egne tal fra september sidder danskerne på mere end 80 procent af markedet målt på nye recepter.
I sit seneste kvartalsregnskab forventer Novo Nordisk, at den kinesiske myndighedsgennemgang af Wegovy-pillen er afsluttet omkring årsskiftet 2027/2028.
Et marked i eksplosiv vækst
Potentialet i Kina er enormt.
Ifølge landets nationale sundhedskommission risikerer mere end 65 procent af befolkningen at være overvægtige eller leve med fedme i 2030. I 2020 var andelen omkring 50 procent.
J.P. Morgans analysechef for sundhedssektoren i Kina, Yang Huang, vurderer ifølge Reuters, at det årlige kinesiske marked for GLP-1-slankemedicin kan vokse til omkring 30 milliarder yuan, svarende til 30 milliarder kroner, inden for fem til syv år. Det er op mod ti gange så meget som i dag.
Men konkurrencen bliver hård. Flere kinesiske medicinalvirksomheder udvikler deres egne slankepiller, og billigere kopier af semaglutid ventes på markedet næste år.
Eli Lilly arbejder nu på at lancere den nye pille i Kina. Selskabet har endnu ikke oplyst, hvad behandlingen kommer til at koste.