Sex, spioner og stats-hemmeligheder. Kina advarer selv mod honeytraps
Fra sovjetiske spioner til kinesiske agenter og Nvidias skandaleramte topchef. I årtier har efterretningstjenester brugt forelskelse og afpresning. Kina advarer selv mod den berygtede honey trap-metode.
cottonbro studio / Pexels
Hvad sker der?
- Nvidias topchef Jensen Huang er trådt tilbage efter afsløringer af affærer og mistanke om kinesisk spionage.
- Efterretningstjenester har i årtier brugt intime forhold til at få adgang til hemmeligheder.
- Flere opsigtsvækkende sager viser, hvordan metoden har ramt både FBI-agenter og militærfolk.
- Kina advarer nu selv mod sexfælder efter en spionsag i landets forsvarsindustri.
Han troede, at han havde fundet kærligheden.
Men kvinden, som den amerikanske marineinfanterist Clayton Lonetree forelskede sig i under sin udstationering i Moskva i 1980'erne, skulle føre ham direkte i armene på den sovjetiske efterretningstjeneste KGB.
Violetta Seina arbejdede på den amerikanske ambassade, hvor Lonetree var sikkerhedsvagt. Hun introducerede ham for en mand, hun kaldte sin onkel. Onkel Sasha. Han var i virkeligheden KGB-agent.
Lonetree begyndte at videregive oplysninger om ambassaden og amerikanske efterretningsfolk. I 1987 blev han dømt for spionage og fik 30 års fængsel.
Sagen er et klassisk eksempel på en såkaldt "honeytrap": En efterretningstjeneste udnytter romantiske eller seksuelle forhold til at få adgang til hemmeligheder.
Og metoden lever videre.
To FBI-agenter og den samme kvinde
I USA lykkedes det den kinesiskfødte Katrina Leung at have intime forhold til ikke bare én, men to FBI-agenter.
Leung arbejdede som højt betalt informant for det amerikanske forbundspoliti. Hendes vigtigste kontaktperson, James Smith, havde hun et hemmeligt forhold til gennem 18 år. Samtidig havde hun et forhold til en anden agent, William Cleveland.
Problemet var, at Leung også videregav klassificerede amerikanske oplysninger til Kina.
En undersøgelse fra det amerikanske justitsministerium i 2006 afslørede massive sikkerhedssvigt. FBI havde i årevis overset advarsler om kvindens mulige dobbeltspil.
Sagen demonstrerede, hvordan selv erfarne efterretningsfolk kunne lade personlige relationer overskygge deres professionelle dømmekraft.
Rusland ville lokke journalist i sexfælde
Metoden dukker også op i en langt nyere spionsag. I maj 2025 bliver seks medlemmer af en russisk spionring idømt tilsammen mere end 50 års fængsel i Storbritannien.
Et af gruppens mål var den undersøgende journalist Christo Grozev, der har afsløret russiske efterretningsoperationer.
Ifølge den britiske anklagemyndighed overvejede spionerne at bruge et kvindeligt medlem, Vanya Gaberova, til at lokke Grozev i en sexfælde.
Planen blev tilsyneladende aldrig gennemført. Men den viser, at honeytraps fortsat indgår i moderne efterretningsarbejde.
Kina advarer selv mod sexfælder
I januar 2026 kom en bemærkelsesværdig advarsel fra Kina.
En kinesisk projektleder i forsvarsindustrien var ifølge myndighederne blevet lokket ind i et seksuelt forhold under en udlandsrejse.
Bagefter truede udenlandske agenter med at afsløre hans hemmelige affære, hvis han ikke samarbejdede.
Manden begyndte at udlevere oplysninger og hjalp med at rekruttere to kolleger. Det endte med lækager af militære hemmeligheder og en fængselsdom på ti år.
Det skriver South China Morning Post med henvisning til kinesiske myndigheder. Beretningen er ikke uafhængigt verificeret, og Kina oplyser ikke, hvilken fremmed magt der stod bag.
Fra statshemmeligheder til AI-chips
Den kinesiske advarsel får særlig aktualitet efter skandalen omkring Jensen Huang, der torsdag den 12. november træder tilbage som topchef for den amerikanske chipgigant Nvidia.
Huang har erkendt utroskab, og amerikanske myndigheder mistænker en kinesisk forretningskvinde, som han havde et forhold til, for at spionere for Beijing.
Kina afviser spionanklagerne. Der er heller ikke fremlagt dokumentation for, at Nvidia-hemmeligheder er havnet i kinesiske hænder, eller at forholdet var en bevidst honey trap.
Men sagen viser, hvorfor private teknologivirksomheder er blevet interessante mål i stormagternes efterretningskamp.
I dag kan en chipdirektør sidde med viden, der er lige så strategisk vigtig som mange militære hemmeligheder.
Og selv verdens mest avancerede sikkerhedssystemer kan have svært ved at beskytte mod en menneskelig svaghed, som spioner har udnyttet i årtier: forelskelse.
Sex, spioner og stats-hemmeligheder. Kina advarer selv mod honeytraps
Fra sovjetiske spioner til kinesiske agenter og Nvidias skandaleramte topchef. I årtier har efterretningstjenester brugt forelskelse og afpresning. Kina advarer selv mod den berygtede honey trap-metode.
cottonbro studio / Pexels
Hvad sker der?
- Nvidias topchef Jensen Huang er trådt tilbage efter afsløringer af affærer og mistanke om kinesisk spionage.
- Efterretningstjenester har i årtier brugt intime forhold til at få adgang til hemmeligheder.
- Flere opsigtsvækkende sager viser, hvordan metoden har ramt både FBI-agenter og militærfolk.
- Kina advarer nu selv mod sexfælder efter en spionsag i landets forsvarsindustri.
Han troede, at han havde fundet kærligheden.
Men kvinden, som den amerikanske marineinfanterist Clayton Lonetree forelskede sig i under sin udstationering i Moskva i 1980'erne, skulle føre ham direkte i armene på den sovjetiske efterretningstjeneste KGB.
Violetta Seina arbejdede på den amerikanske ambassade, hvor Lonetree var sikkerhedsvagt. Hun introducerede ham for en mand, hun kaldte sin onkel. Onkel Sasha. Han var i virkeligheden KGB-agent.
Lonetree begyndte at videregive oplysninger om ambassaden og amerikanske efterretningsfolk. I 1987 blev han dømt for spionage og fik 30 års fængsel.
Sagen er et klassisk eksempel på en såkaldt "honeytrap": En efterretningstjeneste udnytter romantiske eller seksuelle forhold til at få adgang til hemmeligheder.
Og metoden lever videre.
To FBI-agenter og den samme kvinde
I USA lykkedes det den kinesiskfødte Katrina Leung at have intime forhold til ikke bare én, men to FBI-agenter.
Leung arbejdede som højt betalt informant for det amerikanske forbundspoliti. Hendes vigtigste kontaktperson, James Smith, havde hun et hemmeligt forhold til gennem 18 år. Samtidig havde hun et forhold til en anden agent, William Cleveland.
Problemet var, at Leung også videregav klassificerede amerikanske oplysninger til Kina.
En undersøgelse fra det amerikanske justitsministerium i 2006 afslørede massive sikkerhedssvigt. FBI havde i årevis overset advarsler om kvindens mulige dobbeltspil.
Sagen demonstrerede, hvordan selv erfarne efterretningsfolk kunne lade personlige relationer overskygge deres professionelle dømmekraft.
Rusland ville lokke journalist i sexfælde
Metoden dukker også op i en langt nyere spionsag. I maj 2025 bliver seks medlemmer af en russisk spionring idømt tilsammen mere end 50 års fængsel i Storbritannien.
Et af gruppens mål var den undersøgende journalist Christo Grozev, der har afsløret russiske efterretningsoperationer.
Ifølge den britiske anklagemyndighed overvejede spionerne at bruge et kvindeligt medlem, Vanya Gaberova, til at lokke Grozev i en sexfælde.
Planen blev tilsyneladende aldrig gennemført. Men den viser, at honeytraps fortsat indgår i moderne efterretningsarbejde.
Kina advarer selv mod sexfælder
I januar 2026 kom en bemærkelsesværdig advarsel fra Kina.
En kinesisk projektleder i forsvarsindustrien var ifølge myndighederne blevet lokket ind i et seksuelt forhold under en udlandsrejse.
Bagefter truede udenlandske agenter med at afsløre hans hemmelige affære, hvis han ikke samarbejdede.
Manden begyndte at udlevere oplysninger og hjalp med at rekruttere to kolleger. Det endte med lækager af militære hemmeligheder og en fængselsdom på ti år.
Det skriver South China Morning Post med henvisning til kinesiske myndigheder. Beretningen er ikke uafhængigt verificeret, og Kina oplyser ikke, hvilken fremmed magt der stod bag.
Fra statshemmeligheder til AI-chips
Den kinesiske advarsel får særlig aktualitet efter skandalen omkring Jensen Huang, der torsdag den 12. november træder tilbage som topchef for den amerikanske chipgigant Nvidia.
Huang har erkendt utroskab, og amerikanske myndigheder mistænker en kinesisk forretningskvinde, som han havde et forhold til, for at spionere for Beijing.
Kina afviser spionanklagerne. Der er heller ikke fremlagt dokumentation for, at Nvidia-hemmeligheder er havnet i kinesiske hænder, eller at forholdet var en bevidst honey trap.
Men sagen viser, hvorfor private teknologivirksomheder er blevet interessante mål i stormagternes efterretningskamp.
I dag kan en chipdirektør sidde med viden, der er lige så strategisk vigtig som mange militære hemmeligheder.
Og selv verdens mest avancerede sikkerhedssystemer kan have svært ved at beskytte mod en menneskelig svaghed, som spioner har udnyttet i årtier: forelskelse.