Langer ud efter skatteaftale: Skrotter sit eget forskningsløfte
For to år siden vedtog Folketinget at forhøje virksomhedernes forskningsfradrag. Nu vil regeringen afskaffe merfradraget og hente 1,7 milliarder kroner. Dansk Erhverv advarer om konsekvenserne for dansk innovation.
Johannes Jansson/norden.org / Wikimedia Commons, CC BY 2.5 dk
Hvad sker der?
- Regeringen vil afskaffe virksomhedernes særlige fradrag for forskning og udvikling.
- Afskaffelsen skal bidrage med 1,725 milliarder kroner årligt fra 2029.
- Folketinget vedtog i 2024 at forhøje fradraget til 120 procent.
- Dansk Erhverv advarer om konsekvenserne for virksomhedernes innovationskraft.
Regeringens nye skatteaftale møder på særligt ét punkt skarp kritik fra Dansk Erhverv.
Organisationens administrerende direktør, Brian Mikkelsen, kalder afskaffelsen af forskningsfradraget for "et uforståeligt og kritisabelt tiltag".
Han advarer i en pressemeddelelse torsdag om, at beslutningen vil ramme virksomhedernes evne til at udvikle nye produkter og teknologier.
Kritikken kommer, efter at regeringen sammen med Dansk Folkeparti har aftalt at afskaffe det særlige merfradrag for forskning og udvikling.
Regeringen ændrer sin egen aftale
Det bemærkelsesværdige er, at regeringen, som den så ud dengang, selv var med til at styrke ordningen i 2024.
Dengang indgik SVM-regeringen og fem andre partier aftalen "Et stærkere erhvervsliv", som skulle gøre det mere attraktivt at investere i forskning.
Et bredt flertal vedtog efterfølgende at hæve forskningsfradraget til 120 procent fra 2028.
Nu, mindre end to år senere, lægger regeringen op til at afskaffe merfradraget helt.
Det fremgår af skatteaftalen, som Y har gennemgået.
Afskaffelsen skal efter aftalens beregninger bidrage med 1,725 milliarder kroner årligt fra 2029.
Finland går en anden vej
Samtidig vil regeringen begrænse virksomhedernes mulighed for at fremføre skattemæssige underskud til 15 år.
Det kan især få betydning for virksomheder, der bruger mange år på udvikling, før de får overskud.
På netop området for underskudsfremførsel går Finland i den modsatte retning. Det siger ikke i sig selv noget om landenes samlede støtte til forskning.
Den finske regering har foreslået at forlænge perioden for at udnytte skattemæssige underskud fra 10 til 25 år.
Ifølge det finske finansministerium skal ændringen især gavne virksomheder, hvor nye produkter kræver mange års udvikling og test.
Den danske reform sænker samtidig selskabsskatten fra 22 til 19 procent.
Dermed opstår en forskel mellem virksomheder med store skattepligtige overskud og virksomheder, der endnu investerer i at udvikle fremtidens produkter.
Hvor de første får en direkte fordel af den lavere selskabsskat, risikerer de sidste at miste en del af deres hidtidige skattefordel.
Hvor meget de enkelte virksomheder samlet vinder eller taber, afhænger dog af deres økonomi og de kommende lovregler.
Langer ud efter skatteaftale: Skrotter sit eget forskningsløfte
For to år siden vedtog Folketinget at forhøje virksomhedernes forskningsfradrag. Nu vil regeringen afskaffe merfradraget og hente 1,7 milliarder kroner. Dansk Erhverv advarer om konsekvenserne for dansk innovation.
Johannes Jansson/norden.org / Wikimedia Commons, CC BY 2.5 dk
Hvad sker der?
- Regeringen vil afskaffe virksomhedernes særlige fradrag for forskning og udvikling.
- Afskaffelsen skal bidrage med 1,725 milliarder kroner årligt fra 2029.
- Folketinget vedtog i 2024 at forhøje fradraget til 120 procent.
- Dansk Erhverv advarer om konsekvenserne for virksomhedernes innovationskraft.
Regeringens nye skatteaftale møder på særligt ét punkt skarp kritik fra Dansk Erhverv.
Organisationens administrerende direktør, Brian Mikkelsen, kalder afskaffelsen af forskningsfradraget for "et uforståeligt og kritisabelt tiltag".
Han advarer i en pressemeddelelse torsdag om, at beslutningen vil ramme virksomhedernes evne til at udvikle nye produkter og teknologier.
Kritikken kommer, efter at regeringen sammen med Dansk Folkeparti har aftalt at afskaffe det særlige merfradrag for forskning og udvikling.
Regeringen ændrer sin egen aftale
Det bemærkelsesværdige er, at regeringen, som den så ud dengang, selv var med til at styrke ordningen i 2024.
Dengang indgik SVM-regeringen og fem andre partier aftalen "Et stærkere erhvervsliv", som skulle gøre det mere attraktivt at investere i forskning.
Et bredt flertal vedtog efterfølgende at hæve forskningsfradraget til 120 procent fra 2028.
Nu, mindre end to år senere, lægger regeringen op til at afskaffe merfradraget helt.
Det fremgår af skatteaftalen, som Y har gennemgået.
Afskaffelsen skal efter aftalens beregninger bidrage med 1,725 milliarder kroner årligt fra 2029.
Finland går en anden vej
Samtidig vil regeringen begrænse virksomhedernes mulighed for at fremføre skattemæssige underskud til 15 år.
Det kan især få betydning for virksomheder, der bruger mange år på udvikling, før de får overskud.
På netop området for underskudsfremførsel går Finland i den modsatte retning. Det siger ikke i sig selv noget om landenes samlede støtte til forskning.
Den finske regering har foreslået at forlænge perioden for at udnytte skattemæssige underskud fra 10 til 25 år.
Ifølge det finske finansministerium skal ændringen især gavne virksomheder, hvor nye produkter kræver mange års udvikling og test.
Den danske reform sænker samtidig selskabsskatten fra 22 til 19 procent.
Dermed opstår en forskel mellem virksomheder med store skattepligtige overskud og virksomheder, der endnu investerer i at udvikle fremtidens produkter.
Hvor de første får en direkte fordel af den lavere selskabsskat, risikerer de sidste at miste en del af deres hidtidige skattefordel.
Hvor meget de enkelte virksomheder samlet vinder eller taber, afhænger dog af deres økonomi og de kommende lovregler.