Skattereform giver danskerne nye investerings-muligheder – men hvem får pengene?
Regeringen vil gøre det mere attraktivt at investere i aktier og drive virksomhed i Danmark. Men flere penge på aktiemarkedet betyder ikke nødvendigvis flere investeringer i danske virksomheder.
Sebastian Elias Uth / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- Selskabsskatten skal sænkes fra 22 til 19 procent.
- Loftet på aktiesparekontoen skal hæves til 514.600 kroner.
- Flere aktiegevinster skal beskattes med den lave sats på 27 procent.
- Det er usikkert, hvor meget ekstra kapital danske virksomheder vil tiltrække.
Danskerne skal kunne investere langt flere penge i aktier til lav skat. Samtidig skal virksomheder betale mindre i skat af deres overskud.
Det fremgår af skatteaftalen, som Y har gennemgået.
Men selv om reformen gør det mere attraktivt at investere, er det ikke givet, at pengene havner i danske virksomheder.
Langt mere på aktiesparekontoen
Indskudsloftet på aktiesparekontoen skal gradvist hæves til 514.600 kroner opgjort i 2027-niveau. I 2026 er loftet 174.200 kroner.
Det giver investorer mulighed for at placere næsten tre gange så mange penge på en konto, hvor afkastet beskattes med 17 procent.
Samtidig hæves grænsen for, hvornår almindelig aktieindkomst beskattes med 42 frem for 27 procent. Den skal gradvist nå 113.300 kroner i 2027-niveau.
Det kan øge interessen for aktieinvesteringer. Men når en investor køber en eksisterende aktie, går pengene normalt til sælgeren og ikke til virksomheden.
Derfor er mere aktiehandel ikke nødvendigvis det samme som flere investeringer i dansk erhvervsliv.
Danmark sænker skatten i konkurrencen
Selskabsskatten sænkes gradvist fra 22 til 19 procent frem mod 2029. Ifølge aftalens beregninger vil det koste staten 6,4 milliarder kroner årligt fra 2029.
Dermed kommer Danmark under både Sverige og Norge, der i 2026 har selskabsskatter på henholdsvis 20,6 og 22 procent.
Det kan gøre Danmark mere attraktivt for internationale investeringer. Men virksomheder ser også på arbejdskraft, infrastruktur og adgang til markeder.
Aftalen lægger desuden op til nye regler for beskatning af hovedaktionærer. Den konkrete model er endnu ikke fastlagt.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvor meget investorerne sparer i skat, men om reformen faktisk får flere virksomheder til at investere og skabe arbejdspladser i Danmark.
Skattereform giver danskerne nye investerings-muligheder – men hvem får pengene?
Regeringen vil gøre det mere attraktivt at investere i aktier og drive virksomhed i Danmark. Men flere penge på aktiemarkedet betyder ikke nødvendigvis flere investeringer i danske virksomheder.
Sebastian Elias Uth / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- Selskabsskatten skal sænkes fra 22 til 19 procent.
- Loftet på aktiesparekontoen skal hæves til 514.600 kroner.
- Flere aktiegevinster skal beskattes med den lave sats på 27 procent.
- Det er usikkert, hvor meget ekstra kapital danske virksomheder vil tiltrække.
Danskerne skal kunne investere langt flere penge i aktier til lav skat. Samtidig skal virksomheder betale mindre i skat af deres overskud.
Det fremgår af skatteaftalen, som Y har gennemgået.
Men selv om reformen gør det mere attraktivt at investere, er det ikke givet, at pengene havner i danske virksomheder.
Langt mere på aktiesparekontoen
Indskudsloftet på aktiesparekontoen skal gradvist hæves til 514.600 kroner opgjort i 2027-niveau. I 2026 er loftet 174.200 kroner.
Det giver investorer mulighed for at placere næsten tre gange så mange penge på en konto, hvor afkastet beskattes med 17 procent.
Samtidig hæves grænsen for, hvornår almindelig aktieindkomst beskattes med 42 frem for 27 procent. Den skal gradvist nå 113.300 kroner i 2027-niveau.
Det kan øge interessen for aktieinvesteringer. Men når en investor køber en eksisterende aktie, går pengene normalt til sælgeren og ikke til virksomheden.
Derfor er mere aktiehandel ikke nødvendigvis det samme som flere investeringer i dansk erhvervsliv.
Danmark sænker skatten i konkurrencen
Selskabsskatten sænkes gradvist fra 22 til 19 procent frem mod 2029. Ifølge aftalens beregninger vil det koste staten 6,4 milliarder kroner årligt fra 2029.
Dermed kommer Danmark under både Sverige og Norge, der i 2026 har selskabsskatter på henholdsvis 20,6 og 22 procent.
Det kan gøre Danmark mere attraktivt for internationale investeringer. Men virksomheder ser også på arbejdskraft, infrastruktur og adgang til markeder.
Aftalen lægger desuden op til nye regler for beskatning af hovedaktionærer. Den konkrete model er endnu ikke fastlagt.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvor meget investorerne sparer i skat, men om reformen faktisk får flere virksomheder til at investere og skabe arbejdspladser i Danmark.