Chip-krig: Europa har verdens vigtigste maskine – nu forsøger Kina at kopiere den
ASML er et af Europas techfyrtårne med en af verdens mest eftertragtede teknologier. Kina forsøger at kopiere den. Mens en spionskandale i chipgiganten Nvidia kaster nyt lys over kampen om teknologi, milliarder og global magt.

Hvad sker der?
- Hollandske ASMLs EUV-maskine bruger ekstremt ultraviolet lys til at tegne mikroskopiske kredsløb i verdens mest avancerede chips.
- Kun hollandske ASML fremstiller maskinerne kommercielt. De er afgørende for AI-revolutionen, men Kina må ikke købe dem.
- Nu har kinesiske ingeniører bygget en EUV-prototype. Men endnu har de ikke fremstillet fungerende chips med den.
- Samtidig kaster spionmistanken omkring Nvidias topchef nyt lys over Kinas forsøg på at skaffe avanceret amerikansk chipteknologi.
Der findes en maskine i Holland, som Kina brændende ønsker sig. Den er omtrent på størrelse med en bus, koster ca. 1,68 milliarder kroner og kan fremstille nogle af de mest avancerede mikrochips i verden.
Maskinen kommer fra den hollandske teknologigigant ASML, som i årtier har opbygget et teknologisk forspring, som ingen konkurrent hidtil har formået at indhente.
ASML fremstiller de særlige EUV-litografimaskiner, der med ekstremt ultraviolet lys kan skabe ufatteligt små kredsløb på mikrochips. De er afgørende for produktionen af de avancerede processorer, der driver kunstig intelligens.
USA og Holland har derfor begrænset Kinas adgang til teknologien. Men nu er kineserne begyndt at bygge deres egne maskiner. Samtidig vokser en spionskandale i USA, som viser, hvor langt kampen om verdens vigtigste chips rækker.
Kina bygger sine egne maskiner
Den statsejede kinesiske virksomhed Shanghai Aishengna Electronic Technology Group er begyndt at producere avancerede DUV-litografimaskiner, ifølge Reuters og kinesiske medier. Maskinerne er endnu ikke på niveau med ASML's, men de kan blive et vigtigt skridt mod kinesisk selvforsyning.
Endnu mere opsigtsvækkende er et hemmeligt projekt i Shenzhen. Reuters afslørede i december 2025, at kinesiske ingeniører havde bygget en prototype på en EUV-maskine ved hjælp af tidligere ansatte fra ASML.
Maskinen kan frembringe det nødvendige ultraviolette lys, men havde på tidspunktet for afsløringen endnu ikke produceret fungerende chips. Den kinesiske regering arbejder med et mål om fungerende chips i 2028, mens kilder tæt på projektet vurderer 2030 som mere realistisk, ifølge kinesiske medier.
På en industrimesse i Shanghai i oktober 2026 fremviste den kinesiske virksomhed Langdao Silex en prototype på en EUV-lyskilde – selve hjertet i en moderne EUV-maskine. Men der kan stadig gå tre til fem år, før lyskilden er klar til masseproduktion Ifølge Jiefang Daily.
Dermed er Kina fortsat et stykke fra at kunne udfordre ASML kommercielt.
En spionskandale rammer chipkrigen
Samtidig har en helt anden sag ramt en af ASML's vigtigste teknologiske samarbejdspartnere Nvidia. Den amerikanske chipgigant er havnet i en alvorlig skandale, efter at topchef Jensen Huang har erkendt at have været sin hustru utro.
Kvinden, som amerikanske medier identificerer som den kinesiske forretningskvinde Alice Huang, mistænkes ifølge amerikanske efterretningsoplysninger omtalt af New York Times for at have arbejdet for Beijing.
Og tirsdag den 10. november kom en opsigtsvækkende ny udvikling. Ifølge teknologimediet The Information skal Alice Huang og hendes forretningsforbindelser have hjulpet kinesiske virksomheder med at skaffe Nvidia-chips for mindst 7,5 milliarder dollar. Det svarer til omkring 50 milliarder danske kroner.
The Information beskriver et netværk af virksomheder i Kina og Singapore, som angiveligt har skaffet omkring 240.000 Nvidia-chips, herunder avancerede modeller omfattet af amerikanske eksportrestriktioner. Reuters understreger, at nyhedsbureauet ikke selv har kunnet bekræfte oplysningerne.
Nvidias bestyrelse har iværksat en uafhængig undersøgelse, mens FBI også undersøger sagen. Bestyrelsen understreger samtidig, at den ikke har grund til at tro, at USA's nationale sikkerhed eller Nvidias forretningshemmeligheder er blevet kompromitteret.
Kina afviser spionanklagerne som grundløse.
Presset vokser i Washington
Sagen har også fået politiske konsekvenser. Den republikanske senator Kevin Cramer kræver Jensen Huangs afgang, mens Demokraternes leder i Senatet, Chuck Schumer, kræver svar fra Trump-administrationen og skrappere regler for eksport af avancerede chips til Kina.
Nvidia tabte omkring 430 milliarder dollar i børsværdi mandag og tirsdag. Samtidig overvejer Kongressen flere lovforslag, der kan begrænse Kinas adgang til avanceret chipteknologi yderligere. Et af dem, Match Act, sigter også mod at presse amerikanske allierede til at begrænse eksporten af udstyr til chipproduktion.
Dermed bliver presset på Holland og ASML også relevant.
Samtidig er ASML en økonomisk sværvægter. Virksomheden omsatte i tredje kvartal 2026 for 11,7 milliarder euro og forventer en samlet omsætning på mellem 44 og 45 milliarder euro i år.
Holland bokser over vægtklasse
Hollænderne har før bokset over deres vægtklasse, når det gælder teknologi. I århundreder har deres opfindelser inden for søfart, handel og industri været med til at forme verdensøkonomien.
Nu handler det om chipmaskiner. Men historien rummer også en advarsel. Reuters har tidligere beskrevet, hvordan Kina systematisk har forsøgt at tiltrække ingeniører med erfaring fra ASML.
Den hollandske virksomhed har selv oplyst, at den har ført retssager om tyveri af forretningshemmeligheder. I juni 2026 opstod der desuden bekymring i Washington om, hvorvidt en avanceret ASML-maskine kunne være havnet i Kina trods eksportrestriktionerne.
ASML afviste kategorisk at have leveret en EUV-maskine eller særligt EUV-udstyr til Kina. Det er derfor fortsat uvist, hvor hurtigt Kina kan indhente det hollandske teknologiske forspring.
Men kampen foregår nu på flere fronter: Kina udvikler sine egne maskiner, USA forsøger at beskytte sine AI-chips, og begge lande kæmper om kontrollen med teknologien bag fremtidens kunstige intelligens.
Og midt i det hele står en hollandsk virksomhed, som stadig fremstiller en maskine, resten af verden har svært ved at undvære.