5000 beskyttelsesrum på fire år: Sådan gjorde de
Gule skilte viser nu vej til 6.700 beskyttelsesrum, og 207 hemmeligholdte butikker i Litauen skal holde åbent i en krise. Men hundredtusinder mangler stadig en plads.
Diliff / Wikimedia Commons, CC BY-SA 3.0
Litauen har i dag 6.700 beskyttelsesrum, oplyser den svenske avis Expressen. Da Rusland invaderede Ukraine i 2022, var tallet omkring 1.800 – nok til cirka 17 procent af befolkningen.
På fire år er antallet altså næsten firedoblet. Men det er ikke sket med gravemaskiner og nye bunkere. Langt de fleste beskyttelsesrum er kældre, underjordiske parkeringshuse og skolekældre, som kommunerne har udpeget, gjort klar og mærket.
Det er det, de gule skilte med ordet 'PRIEDANGA' – beskyttelsesrum – fortæller. De sidder i dag ved indgangen til parkeringskældre, skoler, ministerier og almindelige kældre under sovjettidens boligblokke, og alle beskyttelsesrum skal være åbne for alle. Hvis myndighederne aktiverer netværket, skal et beskyttelsesrum være klar inden for 12 timer.
Opbygningen hviler på en ny lov om krisestyring og civilbeskyttelse, som trådte i kraft 1. januar 2023. Den pålægger offentlige myndigheder og virksomheder at oplyse kommunerne om lokaler, der kan bruges som beskyttelsesrum, og den kræver beskyttelsesrum i alle nye offentlige bygninger til mere end 100 personer og i nye bygninger med mere end fem etager.
Kommunerne står for at udvælge, mærke og indrette rummene. Også den katolske kirke er med, og flere kirker er udpeget som beskyttelsesrum. Rundt om i landet har beboerforeninger desuden selv betalt for at indrette kældre under deres boligblokke.
Pengene følger med. Det litauiske parlament vedtog i 2024 et program for civilbeskyttelse på 285 millioner euro, og indenrigsministeriet oplyste i april i år, at omkring 30 millioner euro går til at modernisere næsten 800 beskyttelsesrum.
Beredskabet stopper ikke ved betonen. 207 udvalgte butikker skal kunne holde åbent under en krise, så folk stadig kan skaffe det nødvendige. Hvilke butikker der er tale om, holdes hemmeligt.
"Vi fortæller ikke, hvilke butikker der er tale om," siger Vilmantas Vitkauskas, chef for det litauiske krisestyringscenter NCMC, til Expressen.
For Vitkauskas handler beredskab lige så meget om information som om mursten. Når noget sker, skal myndighederne nå ud til befolkningen før rygterne.
"Vi skal være først. Vi skal være et skridt foran eventuelle desinformationsstrømme eller fejltolkninger," siger han.
Men hullerne er der stadig. Den litauiske rigsrevision har advaret om, at omkring 361.000 mennesker ikke har en plads i et beskyttelsesrum. Revisionen påpeger også, at der ikke findes klare tekniske krav til beskyttelsesrum i ældre bygninger – og at det derfor er uklart, om mange af dem overhovedet kan modstå en trykbølge.
Ifølge en rapport er 91 procent af beskyttelsesrummene ikke tilgængelige for mennesker med handicap. Og da der i maj i år blev slået dronealarm i Vilnius, måtte en beboer ifølge Euronews prøve tre beskyttelsesrum og vente næsten 20 minutter, før en dør blev låst op.
5000 beskyttelsesrum på fire år: Sådan gjorde de
Gule skilte viser nu vej til 6.700 beskyttelsesrum, og 207 hemmeligholdte butikker i Litauen skal holde åbent i en krise. Men hundredtusinder mangler stadig en plads.
Diliff / Wikimedia Commons, CC BY-SA 3.0
Litauen har i dag 6.700 beskyttelsesrum, oplyser den svenske avis Expressen. Da Rusland invaderede Ukraine i 2022, var tallet omkring 1.800 – nok til cirka 17 procent af befolkningen.
På fire år er antallet altså næsten firedoblet. Men det er ikke sket med gravemaskiner og nye bunkere. Langt de fleste beskyttelsesrum er kældre, underjordiske parkeringshuse og skolekældre, som kommunerne har udpeget, gjort klar og mærket.
Det er det, de gule skilte med ordet 'PRIEDANGA' – beskyttelsesrum – fortæller. De sidder i dag ved indgangen til parkeringskældre, skoler, ministerier og almindelige kældre under sovjettidens boligblokke, og alle beskyttelsesrum skal være åbne for alle. Hvis myndighederne aktiverer netværket, skal et beskyttelsesrum være klar inden for 12 timer.
Opbygningen hviler på en ny lov om krisestyring og civilbeskyttelse, som trådte i kraft 1. januar 2023. Den pålægger offentlige myndigheder og virksomheder at oplyse kommunerne om lokaler, der kan bruges som beskyttelsesrum, og den kræver beskyttelsesrum i alle nye offentlige bygninger til mere end 100 personer og i nye bygninger med mere end fem etager.
Kommunerne står for at udvælge, mærke og indrette rummene. Også den katolske kirke er med, og flere kirker er udpeget som beskyttelsesrum. Rundt om i landet har beboerforeninger desuden selv betalt for at indrette kældre under deres boligblokke.
Pengene følger med. Det litauiske parlament vedtog i 2024 et program for civilbeskyttelse på 285 millioner euro, og indenrigsministeriet oplyste i april i år, at omkring 30 millioner euro går til at modernisere næsten 800 beskyttelsesrum.
Beredskabet stopper ikke ved betonen. 207 udvalgte butikker skal kunne holde åbent under en krise, så folk stadig kan skaffe det nødvendige. Hvilke butikker der er tale om, holdes hemmeligt.
"Vi fortæller ikke, hvilke butikker der er tale om," siger Vilmantas Vitkauskas, chef for det litauiske krisestyringscenter NCMC, til Expressen.
For Vitkauskas handler beredskab lige så meget om information som om mursten. Når noget sker, skal myndighederne nå ud til befolkningen før rygterne.
"Vi skal være først. Vi skal være et skridt foran eventuelle desinformationsstrømme eller fejltolkninger," siger han.
Men hullerne er der stadig. Den litauiske rigsrevision har advaret om, at omkring 361.000 mennesker ikke har en plads i et beskyttelsesrum. Revisionen påpeger også, at der ikke findes klare tekniske krav til beskyttelsesrum i ældre bygninger – og at det derfor er uklart, om mange af dem overhovedet kan modstå en trykbølge.
Ifølge en rapport er 91 procent af beskyttelsesrummene ikke tilgængelige for mennesker med handicap. Og da der i maj i år blev slået dronealarm i Vilnius, måtte en beboer ifølge Euronews prøve tre beskyttelsesrum og vente næsten 20 minutter, før en dør blev låst op.