Kæmpe nedbrud: Microsoft nede over hele verden
Et omfattende nedbrud rammer Outlook, Teams og andre Microsoft-tjenester. Servere falder ud og presser resten af systemet, oplyser selskabet, der fortsat arbejder på at genoprette driften.

Adek Berry / AFP / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- OPDATERING: Microsoft siger nu, at der er fremskridt i arbejdet med udbedre nedbruddet.
- Kl. 08:30 fredag morgen oplyser Microsoft, at man er ved at udrulle en patch over servere verden rundt.
- Brugere verden over oplever problemer med Microsofts tjenester.
- Downdetector har ifølge BBC registreret fejlmeldinger fra 74 lande og territorier.
- Nedbruddet forhindrer blandt andet brugere i at åbne deres mail.
- Microsoft arbejder på at genoprette driften og undersøger fortsat årsagen.
Microsofts tjenester er fredag morgen ramt af et omfattende nedbrud på tværs af kontinenter. Brugere kan ikke åbne deres Outlook-indbakke, og funktioner i blandt andet Teams og AI-assistenten Copilot svigter.
Ifølge BBC er der meldt om problemer i blandt andet USA, Storbritannien, Japan, Singapore og Australien. Fejlmeldinger om Outlook toppede torsdag omkring klokken 19 dansk tid med knap 140.000 indberetninger på Downdetector. Tallet er ikke en opgørelse over samtlige berørte brugere.
Nedbruddet har konkrete følger for arbejdspladser og offentlige institutioner. CNN skriver, at virksomheder i Australien ikke har kunnet udskrive fakturaer, mens nogle skoler har måttet opgive onlineundervisning.
Servere falder ud igen
Microsoft forklarer i sine driftsmeldinger, at en række servere uventet er blevet utilgængelige. Det flytter belastningen over på den resterende infrastruktur og skaber forbindelsesproblemer.
Selskabet har genstartet servere og flyttet trafik for at aflaste systemet. Men nogle servere holder igen op med at svare, når trafikken vender tilbage.
Microsoft har også identificeret en overbelastet proces, der opretter sikre forbindelser. Selskabet tester ændringer og har sat en nylig netværksændring tilbage for at undersøge, om det hjælper.
Problemerne rammer især funktioner, der er afhængige af mailsystemet Exchange Online. Microsoft understreger, at de fleste grundfunktioner i Teams, herunder opkald, møder og gruppechat, fortsat virker. Kalenderfunktioner og mødeinvitationer kan derimod svigte.
I en opdatering fredag klokken 6.43 dansk tid oplyser Microsoft, at selskabet fortsat undersøger den bagvedliggende årsag. Der er ifølge selskabet ingen kendte tegn på, at nedbruddet skyldes ondsindet aktivitet.