Fredag aften klokken 23.45 dansk tid åbner et vindue på 75 minutter ved Starbase i det sydlige Texas.

Hvis vejret, teknikken og de amerikanske luftfartsmyndigheder spiller med, letter verdens største og kraftigste raket for 15. gang.

Det sker på en fredag den 13. Og planen er den mest dristige, SpaceX nogensinde har forsøgt.

Knap syv minutter efter opsendelsen skal den 71 meter høje Super Heavy-booster vende om, styre tilbage mod affyringsrampen og bremse ned.

Så skal den gribes i luften af tårnets to mekaniske arme, som ingeniørerne kalder "spisepindene". Det er SpaceX lykkedes med tre gange før.

Men denne gang er det en booster af den nye, større Version 3-type, Booster 22, og den skal gribes ved den nye rampe, Pad 2. Ingen af delene er prøvet før.

Det egentlige drama kommer først næste dag.

22 timer og 32 minutter

Rumskibet Ship 42 fortsætter alene i kredsløb om Jorden.

Ifølge planen skal det sætte 26 Starlink-satellitter ud og nå omkring 14 omløb. Cirka 22 timer og 32 minutter efter opsendelsen, altså lørdag aften dansk tid, skal det så tænde motorerne, forlade kredsløbet, styrte gennem atmosfæren med omkring 28.000 kilometer i timen og gennem det glødende inferno, hvor varmeskjoldet bliver presset til det yderste.

Til sidst skal det ramme et punkt mellem de samme to stålarme, som greb boosteren dagen før.

Det har ingen nogensinde prøvet før.

"Hvis det lykkes, vil det markere den første fulde genvinding af et orbitalt opsendelsessystem," skriver SpaceX.

Elon Musk vurderede ved selskabets kvartalsregnskab den 20. oktober, at en vellykket fangst af rumskibet er "mere sandsynlig end ikke".

Mere sikker end det har han ikke villet være.

Raketter var engangsvarer

Hvorfor kæmper verdens mest omtalte rumfartsselskab så hårdt for at gribe en raket med et par spisepinde?

Svaret findes i rumfartens historie. I det meste af tiden har raketter været til engangsbrug. Saturn V, der sendte Apollo-astronauterne til Månen, blev smidt væk efter hver eneste flyvning. Super Heavy er i øvrigt omkring dobbelt så kraftig.

NASA's rumfærge skulle løse problemet. Fra 1981 til 2011 var den verdens eneste operationelle genbrugelige rumfartøj. Men drømmen om billig rumfart blev aldrig til virkelighed. Ifølge opgørelser krævede hver landing et eftersyn på omkring 650.000 arbejdstimer, og omkostningerne forblev skyhøje gennem alle 30 år.

Natten, hvor Falcon landede

Vendepunktet kom den 21. december 2015. Seks måneder forinden var en Falcon 9 revet i stykker under opstigningen med forsyninger til Den Internationale Rumstation. Tidligere samme år var to forsøg på at lande boostere på et droneskib til havs endt i flammer.

Den aften stod alt på spil ved Cape Canaveral. Raketten sendte 11 satellitter af sted, og så kom førstetrinnet tilbage. Et lydbrag rullede hen over Floridas Space Coast for første gang siden rumfærgens sidste landing i 2011.

Den 47 meter høje raket satte sig lodret ned på fire ben på Landing Zone 1. Det var første gang i historien, at et førstetrin fra en orbital opsendelse var landet sikkert igen.

Jeff Bezos, hvis Blue Origin en måned forinden havde landet sin mindre New Shepard-raket efter en suborbital tur, sendte et lidt spydigt "velkommen i klubben".

I marts 2017 fløj SpaceX for første gang med en genbrugt booster. Rumfarten var ændret for altid.

"Det her er helt vanvittigt"

Men Falcon 9 genbruger kun førstetrinnet. Starship skal genbruges helt.

Den 13. oktober 2024, under Starships femte testflyvning, sænkede den kæmpe booster sig ned mod tårnet. Den blev grebet i første forsøg. '"Det her er helt vanvittigt, udbrød SpaceX-ingeniøren Kate Tice i livestreamen, mens medarbejderne jublede.

"Tårnet har grebet raketten!!" skrev Elon Musk på X.

Siden fulgte både triumfer og tilbageslag. Ved flyvning 7 og 8 i januar og marts 2025 blev boosteren grebet, men rumskibet gik tabt, og glødende vragdele regnede ned over Atlanterhavet.

Flyvning 9 nåede ikke sit mål, og et rumskib eksploderede på rampen under en rutinetest op til flyvning 10. Derefter gik flyvning 10 og 11 i august og oktober 2025 godt.

Den 28. september i år kom det helt store gennembrud. Under flyvning 14 nåede Starship for første gang i kredsløb, men det var tæt på at gå galt. En af rumskibets seks motorer svigtede under opstigningen. SpaceX' talsperson Dan Huot nåede at meddele, at kredsløbet var opgivet, før flyvelederne skiftede kurs og fortsatte.

Turen blev skåret ned fra ti til omkring tre timer, og rumskibet landede i det nordlige Stillehav, hvor det eksploderede efter landingen.

Alle 26 satellitter blev dog sat ud og virker, ifølge Musk.

Der står meget på spil.

SpaceX gik på børsen i juni og skrev selv i sine dokumenter, at forsinkelser i Starship kan bremse selskabets vækststrategi. Starship er også den månelander, NASA satser på i Artemis-programmet.

Konkurrenten Blue Origin mistede sin New Glenn-raket ved en eksplosion i maj.

SpaceX' præsident Gwynne Shotwell har sagt, at selskabet forventer en tilladelse fra luftfartsmyndigheden FAA, der dækker tilbagevenden og fangst af begge trin. Senest den 9. november ventede flyvningen stadig på den endelige godkendelse.

Selv en vellykket dobbeltfangst beviser ikke, at raketten kan flyve igen hurtigt og billigt. Men det beviser, at det kan lade sig gøre at bringe hele raketten hjem.

Fredag aften ved vi, om boosteren kommer hjem. Lørdag aften ved vi, om rumskibet gør.